Kendall Jenner med storesøster Kim Kardashian (Foto: Instagram)
Kendall Jenner med storesøster Kim Kardashian (Foto: Instagram)

Kendall Jenner bliver svinet af kollega

Kendall Jenner har ikke fortjent en karriere som model, mener modelkollegaen Arisce Wanzer.

Kendall Jenner, Kardashian-søstrenes ene halvlillesøster, kommer i modvind hos modelkollegaen Arisce Wanzer, der i et åbent brev råder hende til at træde tilbage fra modelkarrieren.

Wanzers begrundelse er den, at Jenner ødelægger den kunstneriske integritet modebranchen besidder. Desuden mener hun heller ikke, at Jenner har kæmpet i samme omfang som andre modeller for at skabe sig en karriere. Hun skriver blandt andet:

- Hvad laver hun her? Kom hun ind med toget? Var hun overhovedet til casting? Behøver hun mere berømmelse? Flere penge? En opholdstilladelse? Tjener hun ikke nok på det show, som uvidende amerikanere idoliserer? Havde hendes søster ikke sex med en eller anden foran et kamera og solgte det? Skriver hun og fortsætter sin sviner:

- Denne pige har ikke og har ikke gjort halvdelen af, hvad du (andre modeller, red.) har gjort for at komme hertil. Det er helt sikkert. Hendes mor ringede garanteret til et topmodelbureau, og designerne malker på hendes berømmelse. Hvor blev den intelligente del af mode af? Døde den med Alexander McQueen?

Udover fornærmelserne gør hun et stort nummer ud af at henvende sig direkte til Jenner for at forklare hende, hvordan modelbranchen egentligt hænger sammen, hvis man ikke allerede er berømt.

Wanzer skriver fra tid til anden indlæg og artikler til magasinet The Blot Magazine, hvor dette brev også er udgivet. Læs hele det originale brev her. 

LÆS OGSÅ: Modelsøster vil ikke have Kim Kardashian med til sine shows

LÆS OGSÅ: Kim Kardasian tager 1200 selfies på ferien

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.