Keld Heick dybt rørt over Annettes bog: Græd i telefonen

Annette Heicks erindringsbog ‘Datteren’ fik tårerne frem hos hendes far.

Af Nikolaj Vraa - 23. oktober 2021 kl. 13:55

For Keld, 75, og Hilda Heick, 75, var det en voldsom oplevelse at læse Annette Heicks erindringsbog, ‘Datteren’. Især Keld kom ud på en følelsesmæssig rutsjetur og måtte med tårer i øjnene ringe til Annette og tale med hende om den.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne i dyb sorg: Det er alt for tidligt

– Den er meget rørende visse steder. Det er den virkelig. Der var nogle ting, vi ikke vidste. Jeg tænkte, ”herregud har hun virkelig skulle slås med det, uden vi kunne hjælpe?”. Det bliver man ked af. Heldigvis kom hun igennem det. Hun har en utrolig vilje. Hun har Hildas ufattelige energi og kan blive ved og ved. Vi er så stolte af hende og Jesper. De er begge kreative, dygtige mennesker, fortalte den stolte far, da både Annettes biografi og Jespers nye kogebog blev præsenteret i hjemlige omgivelser i fredags.

Artiklen fortsættes under videoen, hvor Jimilian og Asta fortæller om ‘Vild med dans’…

Også Hilda var meget påvirket af bogen, hvor Annette fortæller om sit livs op- og nedture med en græsk bartender, der tvang hende til sex, og romancer, der knækkede hende psykisk, så hun endte med at tage 12 kg på i løbet af fire uger.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne overrasker: De forlader konkurrencen

– Der var nogle ting, jeg ikke har været opmærksom på. Måske mest hendes problem med spiseforstyrrelsen. Jeg vidste ikke, hvor slemt hun havde det, før hun ringede. Og jeg tænkte: Havde vi haft for travlt, siden vi ikke opdagede det. Men det er selvfølgelig også fordi, man ikke altid har lyst til at fortælle ens forældre, hvordan det står til. Det havde jeg heller ikke selv, fortalte Hilda, der er meget begejstret for bogen.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Ralf hastekørt på hospitalet: Alt blev fjernet

– Det er voldsomt, men også kærligt og ærligt. Annette og Jesper har været gennem så meget. Og de rejser sig hver gang. Det er så imponerende.