Foto: TV3
Foto: TV3

Kasper H vinder Mr Paradise: Nu kan de sende mig hjem

'Paradise'-fyren er godt tilfreds med at have vundet den eftertragtede titel.

Det blev Kasper H, som fik overbevist pigerne på hotellet om, at han skulle have titlen som Mr Paradise 2015.

- Titlen betyder alt for mig. Jeg er sindssyg glad og stolt over at vinde Mr. Paradise, og jeg sagde også til de andre gæster, at de bare kunne smide mig hjem nu. Jeg har vundet det, jeg skulle vinde, siger Kasper H til Realityportalen.dk.

Inden titlen skulle uddeles, vurderede Kasper H sine chancer som "okay", og han var sikker på, at det kom til at stå mellem Theis, Philip og ham selv, fortæller han. En spådom som han fik ret i, da Theis indtog anden pladsen, mens Philip løb med tredje pladsen.

LÆS OGSÅ: Kasper H smed Monique ud: Nu fortryder han

Det var grænseoverskridende

Årets Mr Paradise var glad da temaet "gentleman" blev afsløret.

- Jeg føler selv, at jeg er en gentleman med gode manerer, men samtidig kan jeg også være en flabet drengerøv. Sammen er det en god kombination, og pigerne falder i med begge ben, siger han.

På forhånd havde pigerne på hotellet haft store forventninger til Kasper H, og dem formåede han at leve op til.

- Jeg er smilende, udadvendt og ambitiøs. Jeg prøvede at give så meget af mig selv som muligt, for jeg ville virkelig gerne vinde. Men det var også grænseoverskridende! Men i og med at jeg vandt, var det dét hele værd.

LÆS OGSÅ: Monique efter exit: Forstår ikke Kaspers valg

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.