Karsten tog røven på Janni: Friede for åben skærm

For rullende kameraer var nok det sted, Janni mindst havde regnet med, at Karsten ville fri - så det var præcis, hvad han gjorde.

Karsten Ree har aldrig lagt skjul på, at han ikke bryder sig om reality-formatets til tider opstillede hændelser, og i det hele taget bryder han sig ikke om offentlig tilkendegivelse af følelser. Derfor kom det i den grad bag på Janni Mathorne og hele produktionsholdet bag 'Janni & Karsten', da rigmanden søndag friede til sin kæreste midt under optagelserne.

Frieriet foregik i Afrika  på Karstens farm, og det hele blev filmet til reality-serien.

- Vi kan endnu ikke afsløre detaljerne omkring hele frieriet, men ingen fra tv-holdet var forberedte på, at Karsten ville falde på knæ og fri til Janni - ringen, som nu sidder på Jannis finger, er en metalring, skriver Kanal5 på deres hjemmeside.

Janni sagde naturligvis ja til Karstens frieri, så nu er spørgsmålet bare, om brylluppet også vil komme til at foregå for åben skærm.

LÆS OGSÅ: Jannie og Karsten er færdige med reality-tv

LÆS OGSÅ: Janni: Min dom har bragt Karsten og jeg tættere sammen

Karsten: mere interesseret i billig diesel end bryllup

Det har ellers ikke ligget i kortene, at milliardæren Karsten Ree ville fri til Janni - flere gange har vi set på tv, hvordan Janni, mere eller mindre diskret, har hentydet til, at hun gerne ville giftes med Karsten.

Det gjorde hun blandt andet i gårsdagens afsnit, hvor hun fortalte Karsten, at hvis de engang skulle giftes, så ville hun have en til at synge den romantiske sang 'You're Still The One'. Her havde Karsten dog mere travlt med at kigge efter billig diesel - se det sjove klip nedenfor.

Noget tyder på, at 'Janni & Karsten' får sig noget af en udfordring, når de skal planlægge deres bryllup. Så må vi bare krydse fingre for, at de tager seerne med på rejsen frem mod, hvad der formodentlig bliver en storslået dag.

 Se 'Janni og Karsten - På fri fod' hver tirsdag kl. 21.00 på Kanal 5.

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser