Kári videre: Tog røven på Blachman

Kári viser gang på gang, at han er god nok til at blive i ‘X Factor’, men Blachman er ikke overbevist.

Af Rikke Lynge - 2. april 2022 kl. 10:25

Efter fredagens ‘X Factor’-live stod det klart, at Kári, Tina og Mads er klar til ‘X Factor’-finalen næste fredag. Det var dog ikke den kombination, den garvede dommer Thomas Blachman havde håbet på.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Mille klar til fremtidigt samarbejde med Martin

Artiklen fortsætter under videoen af Thomas Blachman, der fortæller, hvem han ser i finalen.

LÆS OGSÅ: Thomas Blachman til Martin Jensen: Hold kæft

– Jeg er glad for, at Tina og Mads er videre i finalen, det havde været meget mærkeligt uden, men det kommer bag på mig, at Mille ikke er med. Jeg tror, der er mange, der kan lide Kári, men det har ikke været et stimulerende musikalsk forløb, de har leveret, fortæller Blachman til HER&NU efter fredagens live.

LÆS OGSÅ: Blachman afslører sød historie: Det kalder min søn Mads

Kári, som Thomas Blachman kalder for underdog, tager dog Blachmans kritik med oprejst pande.

– Han har sin kritik, og det viser bare, hvor forskellig musik er. Blachman må sige, hvad han vil, og det er bare sjovt at modbevise ham. Blachman skal blive ved med at være Blachman, han er kendt i det her show, fortæller Kári til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Efter ‘X Factor’-live: Sofie Linde tog særlig gave med hjem

Ifølge Káris dommer Martin Jensen, så har Blachman kun kritiseret Kári af taktiske årsager.

– Blachman kan udmærket godt se, hvor stærk Kári er, han er jo ikke blind. Han har set potentiale i Kári hele tiden, han vil bare ikke indrømme det, fortæller Martin til HER&NU efter liveshowet og uddyber:

– Kári bliver ved med at overraske, jeg vil da også være bange for ham, der bliver ved med at overraske hver eneste uge og tager røven på alle, fortæller Martin.

LÆS OGSÅ: Anna afslører nye babyplaner

Den forklaring tager Blachman dog afstand fra.

– Jeg har jo sagt stort set det samme hver gang, og jeg synes ikke, det sprudler af kreativitet deres samarbejde. Jeg er sgu aldrig nogensinde taktisk, det vil virke modsat, tror jeg. Når han sidder og siger, at Kári er den, der har udviklet sig mest, så bliver jeg nødt til at bede ham om at holde kæft, fortæller Blachman og tilføjer:

– Deres udvikling har været fuldstændig hasarderet, og derfor har Kári været to gange i farezonen, det taler for sig selv, forklarer Blachman.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Martin Jensen hylder Blachman med vild tatovering