Mopper, Familien Fra Bryggen
Foto: Janus Nielsen
Mopper, Familien Fra Bryggen Foto: Janus Nielsen

Karen Thisted efter angreb på Mopper: Jeg har ikke fortrudt

Karen Thisted vil gerne sige undskyld til Linse Kessler, men hun står ved sine ord og nægter at hylde Mopper.

Da Karen Thisted i sidste uge skrev i en klumme i Ekstra Bladet, at hun ikke kunne tåle synet af Mopper, som i Thisteds optik var en dårlig mor, blev Linse Kessler så vred, at hun lavede et Facebook-opslag, hvor Linse fastslog, at journalisten skulle give dem en undskyldning på den ene eller den anden måde. Den undskyldning får Linse nu.

- Hvis Linse vil have mig til at sige undskyld, så gør jeg det gerne. Men jeg har ikke fortrudt, at jeg skrev, som jeg gjorde, siger Karen Thisted i dag til Ekstra Bladet og fortsætter:

LÆS OGSÅ: TV3: Mopper elskede at være “Mopper”

- Jeg ønsker ikke at blæse til nogen ild, og jeg kan godt forstå, at det er hårdt for Linse at læse. Men min mening er og var ikke at såre hende. Jeg har ytringsfrihed til at sige, at vi har et mærkeligt land, når vi har store sørgeceremonier over mennesker som Mopper, Peter Brixtofte og Mogens Camre. Jeg ønsker ikke at tale dårligt om de døde, men vi må tage os sammen og tænke over, hvem der er helte, og hvem der ikke er, siger Karen Thisted til avisen.

Karen Thisted tv.  (Foto: TV2)
Karen Thisted tv.  (Foto: TV2)

I sit Facebook-opslag i lørdags fastslog Linse Kessler, at Karen Thisted aldrig havde haft fornøjelsen af at møde Mopper, men det er muligvis ikke helt rigtigt, for ifølge Ekstra Bladet var Karen Thisted Moppers overbo i en periode, mens Mikkel Kessler stadig boede hjemme.

LÆS OGSÅ: Linse er rasende: Det er så ondt og modbydeligt

LÆS OGSÅ: Didde om Moppers død: vi har mistet en kæmpe personlighed

Karen Thisted: Jeg vil ikke hylde Mopper

Linse kaldte Karen Thisteds klumme for ond og modbydelig, og hun var også rasende over, at avisen valgte at trykke Thisteds holdninger. Det var blandt andet nedenstående passage fra artiklen, som pissede Linse af:

- Linse var blevet tvangsfjernet fra hende ('Mopper', red.), hvis hendes opvækst havde fundet sted i dag. Linses hjerteskærende beretninger om barndommen på Bryggen har gjort, at jeg aldrig har kunnet tåle synet af Mopper. Hun drak som en havnearbejder på Bryggens værtshuse, og den arme Linse var alle nætter overladt til sig selv og Moppers ligegyldighed. Sikken en kold kvinde der kan efterlade sit barn til ensomhed, skrev Karen Thisted i sin klumme i sidste uge, og den holdning står hun ved:

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Familien fra Bryggen’ fortsætter uden Mopper

- Jeg ved, at Linse elskede sin mor, men jeg vil da ikke hylde den måde at være mor på. Eller hylde Brixtofte for at køre Farum i sænk. TV3 lavede endda et sørgeprogram over Mopper. Hvor er vi henne, hvis vi fortæller vores børn og unge, at det er dem, vi fejrer? Det kan jeg ikke gå med til, siger hun til Ekstra Bladet i dag.

Selvom Linses statusopdatering på Facebook nok vil blive opfattet af de fleste som en direkte trussel mod Karen Thisted, så er journalisten selv ikke bange, fastslår hun overfor avisen. Hun understreger desuden, at hun ikke har fortrudt artiklen og ville skrive det samme i dag.

LÆS OGSÅ: Linse: Mopper vil ikke have, at vi græder

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.