Kan du huske dette 'Luksusfælden'-par? Sådan går det dem i dag - Her & Nu

Kan du huske dette 'Luksusfælden'-par? Sådan går det dem i dag

I 2018 var der lange udsigter til Sanne og Patricks drømme for fremtiden, men gennem flid og struktur er familien nået ud på den anden side.

Af Lærke Stræde - 9. maj 2020 kl. 12:56

For 1,5 år siden satte Sanne og Patrick deres lid til ‘Luksusfælden’-eksperterne, da de deltog i den 21. sæson af programmet. Sanne og Patrick drømte om barn, bryllup og huskøb, men med Patricks forbrug og Sannes gæld så fremtiden sort ud. Med hjælp fra eksperternes økonomiske rådgivning er det dog lykkedes de to tidligere deltagere at lave en radikal livsstilsændring. I dag er der både plads til barn, huskøb og forhåbentlig snart bryllup.
LÆS OGSÅ: Morten overrasker Irina med ny stor tatovering
Ifølge Sanne var alt, det krævede, et nøje tilrettelagt budget og en åben og ærlig relation mellem parret.
– Vi har oprettet en madkonto, hvor vi overfører 4.500 om måneden, som Luksusfælden lagde budget til. Vi overholder den stort set ved at bestille varer fra Nemlig.com efter madplaner. På den måde undgår vi småindkøb og spontane køb, fortæller Sanne til Realityportalen.

Hobbyen måtte nedprioriteress

Patrick havde dyre forbrugsvaner grundet sin hardball-hobby. Eksperterne lagde et budget, som tilladte ham at bruge 1100 kroner månedligt på hardball.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-stjerne ramt af leukæmi: Det var et chok
-Det lykkedes ikke Patrick at stoppe med at ryge, men han har kun brugt 550 ud af de 1100 kroner, så resten bruger han så til smøger i steder for hardball. Han overholder altså budgettet, hvilket er mega flot klaret, fortæller Sanne og fortsætter:
– Ellers bruger vi kun penge til diverse, når der er fødselsdage, tandlæge eller andet, og så venter vi med at købe nye møbler eller andre luksusting til, at der er et godt beløb på opsparingen til det.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe har født: Det hele gik så stærkt

Nye jobmuligheder

Efter programmet fik både Sanne og Patrick et bedre betalt arbejde, som hjalp dem godt på vej med opsparingen.
– Patrick er stadig gasbetonmontør, men ved et nyt firma, og jeg gik tilbage i branchen som restaurantchef, mens jeg færdiggjorde min HF. Selvom vi fik flere penge, var vi begge indstillet på, at vi ville lade være med at forbruge mere af den grund, men smække alt, hvad vi kunne, ind på opsparingen.
LÆS OGSÅ: Ung mor har søgt om førtidspension
Parret kunne velkomme deres første fælles barn, Johan, i september 2019, og i februar 2020 flyttede de ind i deres eget nybyggede hus i Ødsted ved Vejle.
– I næste uge skal vi ind og hente vores nye bil, og så skal der ellers spares op endnu en gang til have og belægning rundt om huset, fortæller Sanne, som er optimistisk for fremtiden.

Sanne og Patrick med deres fælles søn på 6 måneder samt Sannes to sønner fra et tidligere forhold. (Foto: Privat)

Bedre kommunikation

Ifølge Sanne har dialog været en afgørende faktor for at komme tilbage på rette køl.
– Vi er blevet rigtig gode til at snakke om det. Alle kontoer kører automatisk, så der er ikke nogen af os, der bruger penge eller rører det, der står på kontoen eller opsparingen, før vi har snakket om det, fortæller hun.
Faktisk ser tilværelsen så lys ud for det forelskede par, at de planlægger at holde deres drømmebryllup senest i 2023. Men først skal der spares op.
LÆS OGSÅ: Gavmilde Mikkel Beha: Køber hus til familien
LÆS OGSÅ: Endelig afsløres krigeren på ‘Paradise Hotel’