Kærlighed i luften mellem Nikolaj og Anne K

Nikolaj kunne godt se sig selv falde for sin partner.

Nikolaj og Anne K har et godt øje til hinanden, men alligevel vælger Nikolaj at kysse med Anne Plejdrup. Da parret kommer tilbage på værelset efter festen, spørger Anne K derfor, hvorfor det ikke var hende, der fik kysset, hvortil Nikolaj har en god begrundelse.

- Jeg var bange for at kysse med dig, fortæller han og uddyber, at der er mere på spil med Anne K end med Anne Plejdrup, som han ikke har nogen følelser for.

- Du er en pige, jeg ville falde for. For du har alle de kvaliteter, jeg søger i en pige. Du er en flot pige, og så har du også bare personligheden, for jeg er til søde og ordentlige piger, forklarer han sin partner.

LÆS OGSÅ: Türker og Sarah jubler: Vi glæder os meget

Til Nikolajs store held gengælder Anne K hans følelser, om end hun ikke er glad for at indrømme det. Hun har nemlig sine bange anelser om den type fyr, han er.

- Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke skulle falde for Nikolaj, for jeg tror virkelig, at han har hoppet på meget, og det har jeg ikke lyst til, men han bliver sgu da sødere for hver dag, der går, lyder det fra hende.

'Paradise Hotel' sendes tirsdag-torsdag på Viaplay og Viafree.

LÆS OGSÅ: Jasmin og Sinan er uenige: Hvem skal have en fordel?

Se klippet herunder, hvor Nikolaj fortæller Anne K, hvad han synes om hende:

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz uenige om flere børn