Kærester eller ej? Pusle Helmuth viser ny fyr frem

Pusle Helmuth viste en ny fyr frem - men der var ikke helt enighed omkring, hvorvidt de er kærester.

Pusle Helmuth, 57, ankom med en ny mand, da hun søndag i sidste uge dukkede op for at fejre Tage Frandsens mand, Karsten Jensen, der fyldte 70 år og inviterede til festligheder på Josty i Frederiksberg Have.

Selv om hun som det første kyssede ham, da de steg ud af bilen, holdt hun fast i, at de kun er venner.

LÆS OGSÅ: Hylder familien: Pusle Helmuth skifter karriere

Det er Thomas, jeg åbner restaurant med på Hellerup Park Hotel. Han kender også Tage og Karsten, og det er også gennem dem, jeg har mødt ham, sagde Pusle, der ikke mente, at der skulle lægges noget i kysset.

– Det gør man jo også, når man er gode venner, forklarede Pusle.

LÆS OGSÅ: Pusle Helmuth indlagt: Frygtede blodprop

Lotte Heise, der for nylig er flyttet til Lyngby, kom til at tale over sig, da hun højlydt fortalte, at hun ofte møder Pusle og Thomas i den lokale Irma.

– Det har jeg også lige sagt til din kæreste, råbte Heise til Pusles tydelige irritation.

Hun vendte sig i hvert fald vredt rundt, mens Lotte skyndte sig indenfor med sin velkomstdrink.

LÆS OGSÅ: Pusle stråler: Glad og nyskilt