Kæresten om Bendtners FCK-exit: Det gør mere ondt, end han indrømmer

Spørger man Philine Roepstorff, spiller Nicklas Bendtner skuespil over for sig selv ved at lægge låg på sine følelser. Ofte ender det med at være hende, der må betale prisen.

Nicklas Bendtner fik ved årsskiftet besked på, at hans kontrakt med fodboldklubben FC København ikke ville blive forlænget i det nye år. Fodboldspilleren har altid været i mediernes søgelys, og da meddelelsen fra klubben blev offentliggjort, var det ingen undtagelse.

På trods af det har Nicklas endnu ikke åbnet op om sine følelser omkring afvisningen, men det har kæresten, modellen og influenceren, Philine Roepstorff, en ting eller to at sige om.

LÆS OGSÅ: Gunnvør om tilspidset sushi-diskussion: Jeg er absolut stædig

I et afsnit af 'Philine & Bendtner' afslører Philine, at beslutningen har sat sine spor:

- Jeg tror, det har gjort mere ondt på Nicklas, end han lige indrømmer, siger hun.

Spiller skuespil over for sig selv

- Jeg tror ikke, det er fordi, han spiller skuespil over for mig eller de andre, der er tæt på ham. Det er over for ham selv. Jeg tror, han lægger låg på det hele, og så kommer det ud, når han vælger at gøre nogle lidt dumme ting, fortæller Philine.

LÆS OGSÅ: 'X Factor' udskydes på ubestemt tid

Men ifølge den mørkhårede skønhed er det ikke en hensigtsmæssig måde at bearbejde sine følelser på:

- Det kan selvfølgelig være en måde at komme videre på. Men der er bare altid nogle andre, der betaler, hvis ikke man selv tager ansvar for, hvordan man har det, fortæller Philine, som i sidste afsnit af Dplay-programmet åbnede op om Bendtners sidepring til en julefrokost.

LÆS OGSÅ: Bendtners kæreste bryder sammen på åben skærm: Nicklas var utro

Parret er dog kommet sig over krisen og har det i dag godt sammen.

Se klippet herunder, hvor Philine åbner op.