Kæmpe ‘X Factor’-stjerne med i ‘Vild med dans’

‘Vild med dans’ får i år en velkendt tv-vært på dansegulvet.

Af Caroline Grønne Wigdal - 23. august 2021 kl. 10:00

TV 2 har netop offentliggjort et navn mere på listen over de kendisser, der skal være nydansere i årets udgave af ‘Vild med dans’.

Underholdningsprogrammet får premiere den 10. september, og som HER&NU kunne afsløre i forrige uge, så får vi her fornøjelsen af at se den garvede ‘X Factor’-værtinde Lise Rønne i aktion.

LÆS OGSÅ: Amalie om børnenes far: Vi elsker hinanden!

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se ‘Paradise’-parret Anne og Nikolaj fortælle om fremtiden.

– Det er mildest talt vildt for mig at kaste mig ud i ‘Vild med dans’, for jeg har aldrig danset, jeg har aldrig gået til gymnastik, jeg har aldrig været i god form, og jeg har ved gud aldrig nogensinde høje hæle på. Men jeg synes, at dans er så smukt, og tænk sig at stå der på et dansegulv, omgivet af vidunderlig levende musik og i dygtige, trygge arme, siger 42-årige Lise Rønne.

LÆS OGSÅ: Tina Lund: Den sværeste sæson af ‘Forsidefruer’

Artiklen fortsættes under billedet… 

Lise Rønne til ‘X Factor’-finalen (Foto: Lasse Lagoni)

Hun har tidligere på året bevist, at hun ikke er bange for at sætte sig selv under pres og tage en udfordring op. Det gjorde hun, da hun i februar med kort  meget varsel overtog tjansen som ‘X Factor’-vært for Melvin Kakooza, der desværre måtte trække sig på grund af en godartet hjernetumor.

LÆS OGSÅ: Nynne frustreret over Robert: Hvad skal jeg gøre?

På samme måde som dengang går Lise Rønne til opgaven med højt humør.

– Det føles som det største privilegium at skulle opleve det. Og det kan jo blive det højeste løft eller det dybeste fald, men uanset hvad bliver det helt sikkert sjovt. Jeg er 1000 procent på, og jeg glæder mig af hjertet helt åndssvagt meget, lyder det fra hende.

‘Vild med dans’ vises den 10. september på TV 2 og TV 2 PLAY.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea har kastet sig ud i vild udfordring

Læs mere om