Kæmpe kovending i ‘Ex on the Beach’: Vil ikke på date alligevel

Jeppe Risager stiller en af sine meddeltagere i et stort dilemma.

Af Lotte Knudsen - 12. juni 2022 kl. 8:55

I søndagens afsnit af ‘Ex on the Beach’ plinger tabletten, og Jeppe Risager får lov til at invitere en pige med på date.

LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-Casper kritiserer TV 2: Fik depression efter deltagelse

Det sikreste og mest oplagte valg ville være Bianca, men har Jeppe Risager nogensinde været forudsigelig? Ikke rigtig.

Kongen af ‘Ex on the Beach’ kan bedre lide at skabe drama. Valget falder derfor på Sofie-Mai, som flirter med Jeppe, men kysser på Oliver Reves.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-fyr taler ud: Hun er mega dobbeltmoralsk

Sofie-Mai takker i første omgang ja til daten, men efter flere overvejelser får hun kolde fødder.

– Da jeg gik ned på værelset for at gøre mig klar, kunne jeg bare mærke, at det ikke føles rigtigt at tage på den her date, siger Sofie-Mai i afsnittet.

Følelserne for Oliver Reves er begyndt at udvikle sig, og den blonde skønhed vil ikke risikere at ødelægge den spirende forelskelse.

LÆS OGSÅ: Karoline ude af ‘Ex on the beach’: Jeg havde det psykisk dårligt

Jeppe må derfor se sig om efter en ny date.

Se klippet, hvor Sofie-Mai ombestemmer sig og afviser Jeppe øverst i artiklen.