KÆMPE ‘PARADISE’-BRØLER: Optagelserne er forsvundet

I den nye sæson er et af afsnittene lavet som tegnefilm, fordi produktionens optagelser forsvandt.

Af Lykke Buhl - 26. marts 2021 kl. 13:16

Produktionsholdet bag ‘Paradise Hotel Sverige’ slår sig i hovedet for tiden. Den første omgang med Pandoras æske i den svenske 2021-sæson, der netop er udgivet, blev nemlig grundet en teknisk fejl ikke optaget.

LÆS OGSÅ: Simone afslører: Sådan endte jeg i ‘Paradise Hotel’

Derfor har produktionen i stedet måtte animere store dele af afsnittet, da kun lyden kom med. Således er knap en tredjedel af det seneste sjette afsnit i den nye sæson netop blevet sendt ud som en art tegnefilm i stil med den amerikanske animationsserie ‘South Park’.

– Kamerafyrene efter at have glemt at trykke på optag, skriver den svenske ‘Paradise’-side til en video, hvor deltageren Tilda Törnqvist siger: “Jeg har det af lort”.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe tilbudt program med sin baby

I billedteksten jokes der også med den gigantiske brøler med ordene “Ny dag, nye tiltag. Ikke?”.

Herunder kan du se opslaget, der beklager brøleren

LÆS OGSÅ: KÆMPE BRØLER: Har du spottet fejlen?

Inspireret af ‘South Park’

I virkeligheden var det dog ikke en kameramand, der havde glemt at trykke optag, men en teknisk fejl, der gjorde, at billedsiden manglede fra store dele af optagedagen. Derfor er en tredjedel af det nyeste, sjette afsnit altså animeret.

– Teknologien fejlede, hvilket betød, at lydoptagelsen var tilgængelig fra optagedagen – men intet billede. Derfor måtte produktionen tænke kreativt over, hvordan det skulle løses, og resultatet blev en løst ‘South Park’-inspireret tegneserieversion i 12 minutter af episoden, forklares det.

LÆS OGSÅ: HER ER DATOEN: Rikke byder velkommen til ‘Paradise Hotel’

Desværre kan den aktuelle sæson af ‘Paradise Hotel Sverige’ kun ses indenfor Sveriges grænser på svensk Viaplay, Viafree og TV3.

‘Paradise Hotel Sverige’ har taget inspiration fra animationsserien ‘South Park’

Svensk ‘Paradise Hotel’ har søgt inspiration i ‘South Park’ (Foto: Viaplay)