KÆMPE CHOK: The Kubrix ude af 'X Factor'

Som Thomas Blachman sagde, var det en tragedie og årets overraskelse, da Lucca og The Kubrix her til aften blev sendt i farezonen i 'X Factor'.

Helt uventet har Lucca og The Kubrix her til aften fået færrest seerstemmer, hvilket sendte dem direkte i farezonen. Det var ellers de to, som høstede mest ros fra dommerne, og som bookmakerne havde spået en plads i finalen.

Men Lucca og The Kubrix måtte med deres save-me-song kæmpe for at overbevise dommerne om, at pladsen videre i konkurrencen skulle gå til dem.

LÆS OGSÅ: Oh Land raser over denne kommentar

I sidste ende var det den 29-årige dommer, dj og musikproducer, Martin Jensen, der skulle tage det benhårde valg. Han pegede på The Kubrix til at tjekke ud af 'X Factor'.

Det hele sker lige før semifinalen, der venter næste fredag.

- Jeg er så glad på alles vegne. Vi havde aldrig troet, vi skulle stå her, for vi var så dårlige til bootcamp. Men jeg er så stolt af jer alle sammen, lød det efterfølgende fra Clara fra The Kubrix på scenen.

De fortæller, at de helt klart vil fortsætte med at lave musik sammen, selvom de bor spredt rundt i Danmark. Men de håber, at de får muligheden for at fortsætte sammen som gruppe fremadrettet.

Foto: Lasse Lagoni
Foto: Lasse Lagoni

LÆS OGSÅ: UHH! Romance i 'X Factor'

Ærgerlig Blachman: Måske er jeg for confident

Deres exit havde deres dommer og mentor, Thomas Blachman, bestemt ikke set komme.

- Det er ærgerligt og helt uventet. Jeg har været i det her længe, så jeg ved, at det er, hvad der kan ske. Men jeg synes virkelig, det er ærgerligt, for de er fandeme dygtige, og jeg håber, de vil blive ved med at  holde sammen, siger han efter showet til HER&NU.

Den 57-årige dommer er dybt uforstående overfor, at Danmark sendte netop de deltagere i farezonen. Det var dem, han havde set stå i finalen.

Derudover havde han naturligvis set Martin vælge anderledes - men han havde set det komme.

- Han har jo så travlt med at fokusere på, hvad der fungerer ude i den virkelige verden. Altså The Kubrix er jo noget nyt og noget, vi ikke har set før. Men måske er det kun musiknørder, der forstår dem, siger Blachman.

LÆS OGSÅ: Cengiz åbner op om uvenskab i ‘Familien fra Bryggen’

Han tilføjer:

- Jeg ved ikke, om jeg skal tage det personligt. Måske er jeg for confident til Danmark.

Deltagerne har her til aften sunget sange under temaet 'Spil dansk', og femte liveshow i rækken er netop slut.

Sidste fredag var det 23-årige Vilson Ferati fra Nordborg, der forlod showet, og her til aften blev feltet på seks deltagere skåret yderligere ned til fem.

Med andre ord nærmer finalen sig med hastige skridt. Den finder sted fredag den 9. april.

LÆS OGSÅ: Oh Land efter massivt had: Jeg spørger mig selv, om det er jobbet værd