Justins chok-lammelse: Nu reagerer Hailey

Justin Bieber blev i sidste uge ramt af lammelse i sit ansigt, og nu åbner hans hustru, Hailey, op om, hvordan det har påvirket parret.

Af Amalie Jensen - 17. juni 2022 kl. 15:58

For en uge siden ramte den chokerende nyhed om, at Justin Bieber var blevet ramt af lammelse i den ene halvdel af sit ansigt. Tidligere på ugen kunne stjernen dog lette bekymringen fra sine millioner af fans, da han delte en story, hvor han fortalte, at han er ved at få det bedre.

LÆS OGSÅ: Nicklas Bendtners derbyhåb er død

Hans hustru, Hailey Bieber, bekræftede fremgangen, da hun tirsdag medvirkede i Good Morning America.

– Han får det bedre dag for dag. Han har det også meget bedre, men det var jo uden tvivl enormt skræmmende og en underlig situation pludselig at være i. Men han kommer til at få det godt igen. Jeg er bare taknemmelig for, at han er okay, lød det fra den fortrøstningsfulde hustru.

LÆS OGSÅ: Kan du genkende ham? Ryan Gosling spiller Ken i ny ‘Barbie’-film

Både Justin og Hailey har været meget åbne omkring, hvad der foregår. Da Justin sidste fredag var nødsaget til at aflyse en række koncerter, inklusiv én der lå få timer senere, blev han først mødt med vrede og skuffelse fra sine fans.

– På en måde tvinger det én til at være ærlig omkring, hvad der foregår, så folk forstår, hvad man går igennem. Jeg tror faktisk, at det har åbnet op for en masse vigtige og gode samtaler, forklarede Hailey.

LÆS OGSÅ: Tina Müller viser babybulen frem: 58,2% færdigbagt

Onsdag medvirkede Hailey også i Live with Kelly and Ryan, hvor hun åbnede op omkring, hvordan Justins sygdom påvirker deres forhold.

– Den lyse side af hele situationen – hvad han er gået igennem, hvad jeg er gået igennem – er, at det virkelig styrker os. Jeg føler, at vi er tættere end nogensinde før. Det har virkelig bragt os sammen. Så dét er, hvad jeg tager med mig, forklarede en optimistisk Hailey.

LÆS OGSÅ: Én uge efter fødslen: Så flad er Fie Laursens mave

Alvorlig lammelse

Justins delvise lammelse kommer af en virus, der har angrebet nerverne i hans ører og ansigt, kaldet “Ramsay Hunt Syndrome”. Udover ansigtslammelse kan sygdommen give tab af hørelse og kræver øjeblikkelig behandling, så det ikke bliver permanent.

Han har måtte udskyde adskillige koncerter, fordi lammelsen har gjort ham ude af stand til at gennemføre dem. Det har gjort det sværere for ham at spise og det påvirker hans evne til at blinke og smile.

SE SERIEN: ‘Realityhjørnet’ afsnit 3

Justin delte selv en video på Instagram sidste fredag den 10. juni, hvor han forklarede sin tilstand og viste sit lammede ansigt frem.

– Det her er ret alvorligt, som I nok kan se. Jeg ville ønske, at dette (de aflyste koncerter, red.) ikke var nødvendigt, men min krop fortæller mig, at jeg er nødt til at tage den med ro, og jeg håber, at I forstår. Jeg vil bruge denne tid til at slappe af og komme 100% ovenpå, så jeg kan gøre, hvad jeg var født til at gøre, fortalte Justin til sine følgere og afsluttede:

– Jeg vil få det bedre, og jeg laver alle disse ansigtsøvelser, for at mit ansigt kan blive normalt igen, og det vil blive normalt igen, det tager bare tid. Vi ved ikke hvor længe, men det skal nok blive okay, og jeg stoler på Gud, og at alt sker af en grund. Jeg er ikke sikker på, hvad den er, men i mellemtiden vil jeg slappe af. Jeg elsker jer.

LÆS OGSÅ: UHH! Se Linses fyr fra Tinder

Ramt af blodprop

Justins lammelse er dog ikke den eneste pludselige sygdom, der har ramt parret i år. Hailey blev nemlig ramt af et mindre slagtilfælde og måtte indlægges tilbage i marts måned.

LÆS OGSÅ: WOW: Reality-fyr i vild forvandling

– Jeg havde en lille blodprop, der bevægede sig gennem et hul i mit hjerte, som jeg var født med og som aldrig lukkede, og som ramte min hjerne. Jeg vidste ikke, at jeg havde et hul i mit hjerte, så det er faktisk held i uheld, fordi jeg så opdagede den og fik en operation, der lukkede hullet. Så nu har jeg et apparat i mit hjerte for evigt, fortalte Hailey også i onsdagens udgave af Live with Kelly and Ryan.

– Det var det mest skræmmende, jeg nogensinde har oplevet. Det værste var, at det påvirkede mine taleevner, så det var virkelig uhyggeligt. Jeg vidste, hvad jeg prøvede at sige, men min tunge og mund kunne ikke udforme sætningerne. Og mit ansigt hang i et par minutter. Jeg er okay nu, jeg har det godt. Jeg prøver stadig at give min krop tid til at få det bedre.

LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: Derfor dater Philip de samme piger igen og igen

Se videoen herunder, hvor Justin Bieber fortæller om sin tilstand…

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Justin Bieber (@justinbieber)

LÆS OGSÅ: UHH! Se Linses fyr fra Tinder