(Foto: Henrik R. Petersen)
(Foto: Henrik R. Petersen)

Julie Berthelsen har en krop som en på 53

Til trods for sin krops tilstand har sangerinden Julie Berthelsen besluttet at løbe halvmaraton allerede den 17. september.

Den danske sangerinde, radiovært og blogger Julie Berthelsen har besluttet sig for at deltage i et halvmaraton i København i midten af september. Det fortæller hun i et indlæg på sin blog.

- Jeg er begyndt stille og roligt at stole på, at jeg formentlig kan gennemføre den halvmaraton – men også kun næsten. Jeg er bange, uden tvivl. Jeg ville være dum, hvis jeg ikke frygtede den en smule eller viste den respekt, skriver Julie Berthelsen i blogindlægget.

LÆS OGSÅ: Julie Berthelsen planlægger utraditionelt bryllup

Derfor har sangerinden med de grønlandske rødder allieret sig med en personlig træner, og efter flere test af krop og iltoptagelse stod det klart, at den 38-årige blogger foruden en vægt på 89 kilo havde en kropslig alder på 53 år.

- Jeg fik den der tanke om, at det skal sgu bare være løgn. Det kan godt være, jeg aldrig får min kropslige alder ned på 38 år. Men alt, der kommer tættere på end det, den er på målingen nu, er en sejr for mig, skriver Julie Berthelsen i indlægget.

Julie Berthelsen fortæller, at hun træner 45 til 90 minutter om dagen og har anskaffet sig både pulsbælte og -ur. Vægten er nu på 87 kilo, og bloggeren fortæller, at hun allerede kan mærke store fremskridt.

Læs hele blogindlægget her.

LÆS OGSÅ: HUSKER DU? Stjernerne fra de første sæsoner af ‘Popstars’?

LÆS OGSÅ: Julie Berthelsen kæmper stadig med vægten

LÆS OGSÅ: Julie Berthelsen: Min anden graviditet var pis

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.