Joy og Mia har både været i Sunny Beach og Thailand sammen. FOTO: SBS TV
Joy og Mia har både været i Sunny Beach og Thailand sammen. FOTO: SBS TV

CHOK: Joy og Mia stopper i 'Mig og min mor'

Efter tre sæsoner stopper Joy og Mia i tv-programmet 'Mig og min mor' på grund af uoverensstemmelser.

Der er ingen tvivl om, at Joy og hendes mor Mia sætter kulør på tilværelsen i programmet ’Mig og min mor’, men efter denne sæson er det desværre slut med at følge de to i programmet.

- Min mor og jeg deltager ikke mere i programmet ’Mig og min Mor’, da der var nogle uoverensstemmelser, og plus vi søger nye udfordringer, skrev Joy på sin facebookprofil her til morgen.

LÆS OGSÅ: Joy: Min mor har det svært med mit forhold

Vi har forsøgt at finde årsagen til, hvorfor de to tv-personligheder stopper i programmet, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Joy eller Mia.

I tre sæsoner har man ellers kunnet følge det skønne mor-datter par og deres op- og nedture, og det er ikke kun for seerne, at det har været en stor oplevelse.

- Vi siger tak for et godt show, og vi synes, det er så fedt med alle jer, der kan lide at følge os på tv, nu må vi se, hvad fremtiden vil bringe. Man skal aldrig miste sin værdighed. Kan i alle have en forsat rigtig dejlig dag, lyder det fra Joy på facebook.

LÆS OGSÅ: Joy og Mia på frækt og sensuelt fotoshoot

Mia: Nye udfordringer kalder

Hvad fremtiden bringer for Joy og Mia ved vi ikke, og noget tyder på, at de heller ikke selv har besluttet det helt endnu. I går skrev Mia følgende på sin datters facebook-væg:

- Det bliver rigtig spændende at se, hvad vi kommer til at lave, om det bliver tv eller noget helt fjerde er spændende. Men syntes, vi har haft et godt seertal :) Sikke en masse dejlige oplevelse vi nu også fik med på vejen, og har lært nogle søde lydmænd, kameramænd og ikke mindst tilrettelæggere at kende. OG IKKE MINDST ALLE VORES FANS ♥ I HAR SKU VÆRET GODE SUPPORTERE. Nye udfordringer kalder, og verden ligger for fødderne.

SBS bekræfter, at Joy og Mia stopper.

-Det er korrekt, at Joy og Mia ikke er med i en evt. kommende sæson af 'Mig og min mor'. Kanal 4 har dog ingen uoverensstemmelser med hverken Joy eller Mia. Årsagen til, at de har valgt at stoppe, er fordi, de vil prøve noget andet. Men de er selvfølgelig med i de resterende afsnit af sæson 13, forklarer Jesper Jürgensen, informationschef ved SBS til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Joy: Den bedste bytur ever

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.