Jonatan Spang gift med kæresten: Hemmeligt bryllup

Efter fire år som kærester har komikeren og Louise Ryberg sagt ja til hinanden.

Det blev afsløret, da han bar sin vielsesring i sæsonpremieren på comedyshowet 'Tæt på sandheden', der blev sendt på DR2 i lørdags.

- Jeg kan med stor glæde bekræfte, at Jonatan i sommer er blevet gift med sit livs udkårne Louise Ryberg, siger hans pr-manager, Annette Wigandt, til HER&NU.

LÆS OGSÅ: CHOK: Kia og Walid går hver til sit

Den 42-årige komiker har ikke ønsket at kommentere yderliere, men har tidligere fortalt ALT for damerne, at Louise, som han mødte på Roskilde Festival, har gjort ham til et bedre menneske.

- Der er ingen tvivl om, at hun har rykket mig tættere på dét menneske, som jeg gerne vil være. Hun insisterer på, at "nu lægger du arbejdet væk, for vi skal noget andet". Og det er jeg enormt taknemmelig for, for jeg tror ikke, at jeg havde været i stand til at stoppe det selv, har han sagt til ugebladet.

Den populære tv-vært har i forbindelse med vielsen også ryddet lidt op i sine navne. Han hedder ikke længere Jannik Kåre Jonatan Spang Olesen men nu blot Jonatan Ryberg Spang.

LÆS OGSÅ: Jenna afslører sandheden bag 'Vild med dans'-exit

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Derfor ønskede Brian alenetid med Tanja