Jonas: Var aldrig tæt på min grænse

Jonas følte, at han stod stærkt, men da dobbeltduellen kom på banen, var følelsen væk. Selvom han ikke gik hele vejen, så er det positive minder han tager med hjem – og ikke mindst nogle nye venner.

Af Mikkeline Andersen - 12. oktober 2012 kl. 9:00

Der gik et gys gennem hele ‘Fristet’-villaen, da det blev klart, at de to nominerede – Shirley og Christian – skulle vælge en fra deres hold til en dobbeltduel. Christian valgte Jesper, mens Shirley valgte Jonas.
– Jeg følte mig rigtigt godt udsat, fordi jeg stod stærkt, og fordi Bo havde ondt i ryggen. Så jeg kunne godt forstå hendes valg, fortæller Jonas til Realityportalen.dk.
Men alligevel er det aldrig sjovt at være udsat. Og dobbeltduellen blev også endestationen for Jonas og Shirley.
Alle kæmper deres egen sag
Den hårde fyrs forsøg på at overtale Shirley til ikke at vælge ham skabte problemer i den ellers så sammentømrede gruppe på det fattige hold. En gruppe bestående af Bo, Jonas og Joanna. Joanna mente absolut ikke, at det var med fokus på holdet, da Jonas gav Shirley sit syn på sagen.
LÆS OGSÅ: Lasse om dilemma: Havde set det komme
– Jeg tror, at grunden til Joanna reagerer så kraftigt er, fordi hun nok godt kan se sig selv udsat på grund af det, jeg siger. Men som jeg forklarer Joanna, så vil vi alle kæmpe vores egen sag, når vi føler os udsatte, forklarer Jonas.
Så Jonas ville gøre alt for at blive. Men produktionen fik ødelagt hans taktik i forhold til dobbeltduellen. En time inden den afgørende duel kom de nemlig ind og fortalte, at når der stod dobbeltduel, så var det hold mod hold.
‘Shirley var totalt ringe’
Den afgørende duel gik ud på, at deltagerne skulle lave et bål af deres tøj, så snoren over dette blev brændt over. Jesper og Christian fik hurtigt en taktik på benene, mens det så noget mere problematisk ud for Shirley og Jonas. Det virkede, som om Shirley ikke havde den store lyst til at brænde sit tøj, hvilket hun også sagde i sync,der hvor de taler med kameraet, – hun ville ikke brænde sine Marc Jacobs-ting.
LÆS OGSÅ: Frustreret ‘Fristet’-Maria
– Jeg synes, Shirley var totalt ringe, og hendes tilgang til opgaven var alt, alt for ringe, lyder de skuffede ord fra Jonas.
Umiddelbart virkede det som en af de lettere udfordringer, ifølge Jonas, men det krævede, at de to parter kunne arbejde sammen. Og det lykkedes ikke.
Dårlig kommunikation hele ugen
Men det var ikke kun i den afgørende duel, at kommunikationen mislykkedes mellem de to ‘Fristet’-deltagere. Hele ugen har der nemlig kun været en envejskommunikation mellem Shirley og de resterende på det fattige hold.
– Shirley bliver ved med at være mistroisk og stoler ikke på os – og med de udmeldinger gentagne gange i ugens løb, så er det klart, at vi sætter hende i fare, fortæller Jonas til Realityportalen.dk og uddyber, at det er en del af spillet at føle sig udsat.
LÆS OGSÅ: ‘Fristet’-Jonas vil gå hele vejen
Derfor er der heller ikke den store reaktion, da Shirley forlader de andre. Hvorimod  følelserne er tydelige hos samtlige på det fattige hold, da Jonas siger farvel. Særligt Bo og Joanna var dybt påvirkede, da den ene del af trekløveret måtte forlade Fristelsernes villa.
En fed oplevelse
Selvom den seje gut ikke fik lov at gå hele vejen, så har han mange positive minder med hjem til Danmark. Han fremhæver hele den oplevelse, det var at opleve, hvordan man laver tv, det at opleve Thailand – og ikke mindst de nye venner. Derfor var det svært at forlade omgivelserne i Thailand.
LÆS OGSÅ: Ari: ‘Fristet’ er ikke taktisk nok
– Jeg savnede mest det at være en del af fællesskabet. Lige da jeg var røget ud, følte jeg ikke, at jeg fik sagt ordenligt farvel – selvom der var mindre end en måned til, at vi skulle ses igen.
Han manglede dog at finde sin egen grænse i villaen, for det var han ikke i nærheden af. Men han føler, at han spillede spillet godt, og derfor fortryder han intet, men nyder at sidde og se programmet, når der mulighed for det.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.