Jonas Løvik om ekskæresten Johannes Nymark: Han hepper på mig

Den første danske 'Prince Charming' er ekskæreste med Johannes Nymark, og de er stadig gode venner.

Den første danske 'Prince charming' fra discovery+ programmet af samme navn er tidligere kæreste med Johannes Nymark. Efter bruddet mellem Silas Holst og Johannes i december 2017, fandt Jonas og Johannes sammen.

- Vi mødtes i byen, fortæller Jonas til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: ’Prince Charming’ afslører: Jeg sagde først nej

Johannes er Jonas' første og eneste kæreste - indtil videre. De var sammen et halvt år, men så sluttede det

- Grunden til, vi gik fra hinanden, var, at det var bedre bare at være venner. Det var vi enige om, og vi er stadig venner. Vi har det megagodt med hinanden, og han synes, det er sjovt, jeg er med i det her, fortæller Jonas fortsat.

LÆS OGSÅ: WOW! Et velkendt ansigt tjekker ind i 'Bachelor'

Dansk Melodi Grand Prix 2018, Gigantium i Ålborg. Jonas Løvik og Johannes Nymark (Foto: Niels Henrik Dam)
Dansk Melodi Grand Prix 2018, Gigantium i Ålborg. Jonas Løvik og Johannes Nymark (Foto: Niels Henrik Dam)

I programmet 'Prince Charming' skal Jonas date 12 singlefyre i håb om at finde kærligheden. Kærligheden har ekskæresten Johannes Nymark fundet, han er nemlig sammen med Jeppe Christoffersen, som han blev kærester med efter Jonas.

- Jeg snakker både med Johannes, og jeg kender også hans kæreste Jeppe, så de hepper på mig, fortæller Jonas.

LÆS OGSÅ: ULYKKELIG FORELSKET: Amir og Mikkel fra ‘Prince Charming’ afslører fortid

Jonas Løvik er på jagt efter kærligheden i Prince Charming - DK. (Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks Danmark)
Jonas Løvik er på jagt efter kærligheden i Prince Charming - DK. (Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks Danmark)

Jonas fik da også et godt råd med fra ekskæresten, som selv har deltaget både i 'Vild med dans' og senest i 'Over Atlanten'.

- Han sagde bare, at jeg skulle være mig selv. Og det har jeg formodet at leve op til, afslører Jonas.

Følg Jonas' kamp for kærligheden i 'Prince Charming' hver søndag på discovery+.

LÆS OGSÅ: Ung mor får job hos ‘Paradise’-par