Johnni i chok over 'Sunny Beach'-fyring

Der var drama og forvirring på programmet i går i ’Sommer i Sunny Beach’, da bartenderen Johnni blev fyret.

Forvirringen var total for bartenderen Johnni, da han, som man kunne se i gårsdagens afsnit af ’Sommer i Sunny Beach’ blev fyret. Han troede nemlig selv, at det var guiden Pierre, der skulle fyres eller have en advarsel, så Johnni havde slet ikke set det komme.

Johnni havde fået smidt Pierre ud af Den Glade Viking aftenen forinden, fordi guiden opførte sig provokerende og havde nikket en pige en skalle, så sagen var klar for Johnni. Men desværre delte hans chef Olsen ikke Johnnis syn på sagen, og det endte med en fyreseddel til Johnni frem for Pierre, og det er der en særlig grund til, mener Johnni.

- Olsen havde kun snakket med Pierre om, hvad der var sket. For jeg fik at vide, at Pierre også havde været lidt voldsomt ved andre piger eller den samme pige den samme aften af andre bartender også. Men jeg har nok lidt en fornemmelse af, at Den Glade Viking ikke ville fyre Pierre, da han arbejde på Den Glade Viking i Horsens, inden vi tog på Utopia i Bulgarien, fortæller Johnni.

LÆS OGSÅ: Fyret ‘Sunny Beach’-guide fortryder stadig

Folk så anderledes på mig

Og det var bestemt ikke en rar oplevelse at blive fyret, og Johnni har det stadig ikke godt med oplevelsen, som han gerne ville have været foruden.

- Jeg havde det meget dårligt med at blive fyret. Jeg har personligt aldrig prøvet at blive fyret før, og at være der nede imens man lige var blevet fyret, det var meget mærkelig, og man følte sig faktisk ikke velkommen på en måde. Folk så helt anderledes på en, det var meget ubehageligt, erkender Johnni.

Samtidig bliver hele ens eksistensgrundlag revet væk under fødderne på én, når man bliver fyret i Sunny Beach, som man også kan se i programmet. Johnni står nemlig ikke kun uden job, han har heller ikke noget sted at bo længere. Man kan følge hans jagt på husly og fly i næste afsnit af programmet.

LÆS OGSÅ: Trine overvejede at tage hjem

Godt at komme hjem til mors mad

Selvom det var mærkeligt for Johnni at skulle hjem så hurtigt, og han savnede sin Vikinge-familie, så var det dog ikke kun skidt.

- Det var dejligt at komme hjem til mors kødgryder og det daglige liv, siger Johnni med et smil. Han har netop afsluttet sit lastbilkørekort og er kommet videre fra livet i Sunny Beach, men han vil ikke afvise, at han vender tilbage til næste år.

- Jeg er da kommet videre her hjemme, men Sunny Beach vil nu altid være noget særligt for mig, slutter han. Johnni drømmer om at gå i sin fars fodspor og blive bilforhandler.

I modsætning til mange af de andre bartendere og gæster i programmet, som påpeger, at de skal forhindre deres familie i at se programmet, så samles Johnni og hele familien hver torsdag kl. 21 foran fjernsynet for at følge Johnnis udskejelser.

LÆS OGSÅ: ‘Sommer i Sunny Beach’: Vanvittig sæson! 

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.