Jim Lyngvild misundelig over Wozniackis bikinibilleder

Jim Lyngvild har udtalt, at han synes Caroline Wozniacki ligner en prostitueret på sine bikinibilleder, men nu indrømmer han, at han mest af alt er misundelig.

I går gav modediktatoren Jim Lyngvild sin dom over Caroline Wozniackis afklædte billedserie for Sports Illustratedeb.dk. Her påpegede han, at billederne bestemt ikke faldt i hans smag, og han syntes mest af alt, at hun lignede en prostitueret.

Foto: Twitter / Caroline Wozniacki
Foto: Twitter / Caroline Wozniacki

- Er det meningen, at hun skal ligne en prostitueret? For det er unægtelig det, hun gør.- Det er tarveligt. Hun er jo så køn og så sød. Hvorfor går hun med til det lort, lød det fra Jim Lyngvild, som også kritiserede fotografens arbejde.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Caroline Wozniacki smider tøjet i magasin

Lyngvild: JEG vil på forsiden af Sports Illustrated

Efterfølgende har mange medier citeret Ekstrabladets artikel og lavet relaterede historier, og den interesse kommer mildest talt bag på Jim Lyngvild selv.

- I GUDER hvor kan pressen tærske langhalm på, at JEG har en holdning til nogle billeder. Hvorfor skal min stemme nu være den, der fylder sendefladen, det er sgu ikke fair over for Caroline - når de fleste elsker billederne og deres motiv. I dag har Ekstra Bladet tilmed fået fat i Caroline selv, og præsenteret hende for min holdning... stakkels pige, skriver han på sin facebookprofil og fortsætter:

- Og det hele bunder måske i bund og grund bare i min egen misundelse over, at JEG ikke var på forsiden af Sports Illustrated. Er der virkelig ikke andet at skrive om i medierne - verden står i flammer, og en lille bøsserøvs mening er stadig mere interessant - dobbelt suk!

Foto: Instagram / Caroline Wozniacki
Foto: Instagram / Caroline Wozniacki

Jim Lyngvild erkender altså, at han selv gerne ville have været bikini-babe i magasinet.

LÆS OGSÅ: Afklædt Wozniacki vraget til fordel for Ronaldo

Caroline: Jeg ELSKER billederne

Caroline Wozniacki selv er godt tilfreds med billederne, hun poster dem med glæde på de sociale medier såsom Twitter og Instagram, hvor hun skriver, at hun ELSKER billederne, og at hun er beæret over at have fået muligheden for at optræde i Sports Illustrated.

Flere eksperter har da også vurderet, at det rent brandingmæssigt er et klogt træk af hende at takke ja til en bikini-optræden i magasinet.

LÆS OGSÅ: Wozniacki smasher Mascha Vang af tronen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.