Jesper Vollmer: Mit råd til Umut i 'Over Atlanten'

Tv-kokken Umut overtager Jesper Vollmers plads i køkkenet i 'Over Atlanten'. Jesper kunne ikke selv drømme om at deltage i programmet igen, så han deler i stedet gerne ud af sin viden fra oplevelsen.

I fredags stævnede besætningen til tredje sæson af 'Over Atlanten' ud fra Lanzarote og begav sig ud på en tre uger lange rejse over Atlanterhavet mod den caribiske ø Aruba.

Deltagerne i den nye sæson er statsminister Lars Løkke, tv-vært Felix Smith, tidligere 'Bagedyst'-vinder Ditte Julie Jensen, skuespiller Johannes Nymark og den tidligere elite-svømmer Sarah Bro. Derudover kommer tv-kok og tidligere 'Vild med dans'-personlighed Umut Sakarya til at have ansvar for køkkenet ombord.

LÆS OGSÅ: Geggo har fået kørekort

Han overtager pladsen i køkkenet fra sidste sæsons Jesper Vollmer, der glæder sig til at se med, når den nye sæson sendes på Dplay til foråret.

- Jeg synes, det er fedt! Det er et sjovt crew, der er afsted denne her gang, der er fandme forskel på dem, siger Jesper Vollmer med et grin til HER&NU.

Herunder kan du se deltagerne i tredje sæson af 'Over Atlanten'

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Umut Sakarya (@umutsakarya)

LÆS OGSÅ: Silas Holst svarer på skarp kritik

Ikke spurgt efter råd

Mens Jesper selv gjorde alt, han kunne for at forberede sig på den hårde tur over Atlanterhavet, så har hans køkken-overtager Umut ikke selv hevet fat i Jesper efter gode råd, ligesom Jesper selv gjorde ved sin forgænger, tv-kok og pizzaguru Gorm Wisweh.

- Jeg var sådan lidt: "Shit, hvad skal jeg ud i?" og savnede lidt nogle gode råd fra én, der har prøvet det før, så jeg tog selvfølgelig fat i Gorm, som var på første sæson. Så vi havde nogle kaffedates, og jeg fik en masse gode råd, men jeg har ikke hørt fra Umut overhovedet, så jeg ved ikke, om han har talt med Gorm, eller om han bare vil freestyle den selv. Jeg er spændt på at se, hvordan han gør det, forklarer Jesper.

- Jeg ved jo, hvordan det er, og jeg blev meget forundret over, hvor meget det ramte mig med bølgerne og søsygen i starten. Så jeg håber, Umut klarer den uden søsyge, for det gjorde rigtig, rigtig meget skidt ved mig, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Ærlige Gunnvør: Det mener jeg om, at Amalies datter også skal hedde Hanna

Dog var Umut ikke taget afsted helt uden rådgivning.

- Han havde lavet noget kødsovs, for han havde fået det gode råd at lave noget mad, der var nemt at kaste op, fordi det er det, alle kommer ud for de første par dage, at de bare er dårlige, forklarer Jesper.

Herunder kan du se Umuts opslag, hvor han viser kødsovsen frem

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Umut Sakarya (@umutsakarya)

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald giver nye detaljer om brorens død

Få uddelegeret!

Nu har Umut altså ikke spurgt sin forgænger i 'Over Atlanten'-køkkenet til råds, men Jesper vil alligevel gerne dele ud af sin viden om, hvordan man klarer den hårde sejltur som skibskok.

- Det er noget med at gøre tingene enkelt og så bruge så få råvarer som muligt, fordi der er ingen plads. Enten har du et spækbræt fremme og skærer, ellers tager du skærebrættet væk, og så kan du skrælle en gulerod, du kan ikke gøre begge dele på en gang, fordi der er så lidt plads. Og der er de to gryder, der er om bord og et par stegepander, men du kan kun have de to blus i gang af gangen, forklarer Jesper, der også har et sidste råd i ærmet.

- Og så er det noget med at få uddelegeret. Det var det, jeg gjorde til forskel fra Gorm i første sæson, hvor han var meget i køkkenet alene, og det sagde produktionen til mig, at det skal vi undgå, fordi du skal lige så meget sejle, som de andre. Så jeg uddelegerede meget mere opgaverne omkring køkkenet, og det var ikke alle, der tog det lige pænt. Men jeg håber, de har fået lært af begge de to sæsoner nu og får det til at spille, fortæller han.

Herunder kan du se et billede af det køkken, Umut skal stå i, ombord på skibet

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Umut Sakarya (@umutsakarya)

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa efter numseoperation: Derfor gik det galt

Aldrig igen

Tv-kokken Jesper Vollmer er i gang med forhandlingerne om et muligt kommende tv-program, som han håber bliver til noget. Han vil nemlig gerne lave mere tv, men 'Over Atlanten' kommer man ikke til at se ham i igen, for det var en for hård omgang for kroppen.

- Vi havde en super tur sidste år, når man tager alt det dårlige væk, og jeg kunne ikke få en bedre tur igen. Men jeg er bestemt heller ikke blevet sejler af den tur, men jeg synes, jeg kan klappe mig sig selv på skulderen og sige, at nu har jeg gjort det, forklarer Jesper.

De, der så anden sæson af 'Over Atlanten' husker nemlig nok, at Jesper ikke blot skulle slås mod søsygen, men også mod en vred Wafande, der var træt af at blive dirigeret rundt af kokken Jesper.

Herunder kan du se et billede af besætningen fra 'Over Atlanten' sæson to

Kendisserne i 'Over Atlanten' sæson 2: Anders Lund Madsen, Jesper Vollmer, Wafande, Katarina Pitzner, Julia Sofie Astrup og Kristian von Hornsleth (Foto: Anthon Unger)
Kendisserne i 'Over Atlanten' sæson 2: Anders Lund Madsen, Jesper Vollmer, Wafande, Katarina Pitzner, Julia Sofie Astrup og Kristian von Hornsleth (Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ: Wafande i modvind: Gnidninger mellem kendisser, der sejlede ‘Over Atlanten’