Jesper Steinmetz efter 10 år i USA: Nyforelsket i Danmark

Selvom Steinmetz stort set har affundet sig med, at han nok aldrig kommer til at flytte tilbage til Danmark, så værdsætter han mere end nogensinde at komme hjem på ferier.

Efter 10 år i USA, hvor Jesper Steinmetz har været i samtlige 50 stater, er bogen 'Live fra America' en milepæl for TV 2-korrespondenten, der stor set altid har en kuffert pakket med rene skjorter.

Jesper har både været hos to præsidenter i Det Hvide Hus og på den røde løber til Oscar-uddelingen, men mest af alt har han stået på gaden hos hverdagens amerikanere og fortalt deres historie. Og de ti år i 'Guds Eget Land' har sat sine spor hos ham.

LÆS OGSÅ: CHOK: Kia og Walid går hver til sit

- Jeg er blevet præget af USA og er blevet meget mere rastløs med ”nu må vi videre til noget andet”. Men til gengæld er jeg blevet meget nyforelsket i Danmark, og synes, at alt i Danmark er fantastisk. Jeg har glædet mig over at komme hertil i efteråret og tage en trøje på, hjemme i Washington er det stadig 32 graders varme. Danmark er et pænt, ordentligt og velfungerende land, og jeg går jo stadig til daglig og ryster på hovedet over, hvordan tingene er i USA, fortæller Jesper Steinmetz, 53 og tilføjer.

- Lige så fascinerende, som USA er, lige så ineffektivt er det jo også.

Jesper føler sig helt hjemme i Washington, hvor han i 2016 købte en ejerlejlighed tæt på det hippe Dupont Circle (Foto: Flemming Vitus)
Jesper føler sig helt hjemme i Washington, hvor han i 2016 købte en ejerlejlighed tæt på det hippe Dupont Circle (Foto: Flemming Vitus)

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Linse på helt perfekt date

Mulighedernes land

Jesper er hjemme i Danmark på ferie og kan rejse udenom corona-restriktionerne, fordi han har et journalistvisum i sit pas.

- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være 10 år i USA. Men der er et eller andet ved USA, der er SÅ magisk, at vi alle sammen ender med at blive der. Det er et skideskørt land, og enten elsker man det eller hader det. Men det er alt andet end leverpostej, og det er derfor, man bliver hængende. Der er bare så mange muligheder, fortæller Jesper og fortsætter.

- Jeg har været ude så længe nu, at ALLE fortæller mig, at jeg ikke kan vende hjem, at jeg har forpasset muligheden for at vende hjem til Danmark. Hvis nogen havde sagt det til mig, før jeg bosatte mig i USA, så havde jeg sagt: ”Selvfølgelig kommer jeg da hjem”. Men nu tænker jeg faktisk, og jeg kan næsten ikke holde ud at sige det, at jeg som 53-årig har det sådan, at det kan meget vel være, at jeg aldrig kommer hjem.

LÆS OGSÅ: Store ændringer i ny sæson 'Vild med dans'

Første gang Jesper flyttede til USA var i 1989 som 21-årig, hvor han gik på college i Holland, Michigan, og samtidig arbejdede på en møbelfabrik (Foto: Privat)
Første gang Jesper flyttede til USA var i 1989 som 21-årig, hvor han gik på college i Holland, Michigan, og samtidig arbejdede på en møbelfabrik (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Linse afslører trick fra sin tid i Vestre Fængsel

En af de ting, som understreger for Jesper, at han er splittet mellem USA og Danmark, er følelsen af ”at være hjemme”.

-  Ting er meget forandret i Danmark, siden jeg tog af sted i 2010. København er en helt forvandlet by, og folk taler om ting fra radio og tv, som jeg slet ikke kender, så jeg er helt koblet af. Det er så underligt.

Jesper har siden 2011 været kæreste med irske Kieron Dunleavy. Han er kræftlæge, forsker og professor på Georgetown University, og har boet i Washington D.C. siden 2002.

Jesper og kæresten, irske Kieron Dunleavy på besøg i Tivoli (Foto: Michael Stub)
Jesper og kæresten, irske Kieron Dunleavy på besøg i Tivoli (Foto: Michael Stub)

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Hannah Melissa i vild forvandling

Irsk kæreste

Selvom Jesper elsker USA, så kunne han ikke forestille sig at være kæreste med en amerikaner.

- Der er jo også en grund til, at to europæere er endt sammen i den skøre smeltedigel. Forleden havde vi middag i vores hjem i Washington – det var en dansker, en irer, en polak og franskmand, og sammen kan vi perspektivere det land, vi er gæster i. Og som vi elsker at bo i, tilføjer Jesper, der skal nå at besøge sine forældre, mens han er i Danmark.

LÆS OGSÅ: 'Familien fra Bryggen'-Alba udsat for identitetstyveri

Når hans forældre kommer på besøg i Washington, er det nemlig ikke sikkert, at han er hjemme, hvis der lige har været et skoleskyderi i den anden ende af USA, og TV 2 kalder.

- Mine forældre har vænnet sig til det. Men min mor siger altid: ”Åh, hvorfor kan vi ikke bare komme på besøg, at så kører alt normalt?”. Jeg står der aldrig i lufthavnen, når de kommer på besøg, som vi har aftalt, for så sker der lige noget. De har nøgle til min lejlighed i Washington, så de selv kan lukke sig ind. Og de elsker at komme til USA, fortæller Jesper, inden han tager videre til sit sommerhus i Slettestrand i Nordjylland. Et lille stykke af Danmark, som han holder fast i.

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ: Sådan bliver Caroline og Davids nat smadret