Jesper Grønkjær ramt af depression: Indlagt på psykiatrisk

Fodboldstjernen befandt sig i et sort hul og så ingen andre udveje end at lade sig indlægge på psykiatrisk afdeling.

Fem år efter Jesper Grønkjær stoppede sin imponerede fodboldkarriere og havde fået succes som ekspert på TV3, blev han ramt af en så lammende depression, at han måtte indlægge sig selv.

- Jeg var i behandling med antidepressiv medicin. Det, den gør, er, at den med tid løfter dig op af et meget sort hul. Men for mit vedkommende var det så dybt, at jeg måtte indlægges på psykiatrisk afdeling på Risskov, hvor jeg kom ind en weekend. På den lukkede som man siger, fortalte han forleden i 'Go' Aften' om perioden i 2017, da han ramte muren.

- Jeg var totalt rastløs og havde angst i en sådan grad, at jeg hang oppe under lamperne. Jeg sov ikke i 14 dage, er mit bedste bud. Jeg sover måske 45 minutter og er vågen om og om igen.

LÆS OGSÅ: CHOK: Bubber opereret for kræft

Interviewet gav han i forbindelse med, at han efter flere års behandling var færdig med medicinen, der havde hjulpet ham tilbage på rette spor.

- Du var en god støtte trods alle dine bivirkninger, da stressen og depressionen buldrede afsted. Selv om det aldrig var et mål at slippe dig ud af mit liv, tror jeg, det er på rette tid, skrev han på twitter og viste et billede af pakken med det antidepressive middel Escitalopram.

LÆS OGSÅ: Sarah Bro faldt i søvn under tortur-øvelse: Jeg var dødsens bange

LÆS OGSÅ: Ung mor gravid: Bliver alenemor til tre