Jesper Buch har fået venner for livet i 'Løvens hule'

Flere af både de tidligere og nuværende løver har fået et særdeles stærkt bånd til Jesper Buch.

Det er ikke lutter iskold forretning, når løverne i DR1's populære investor-program ”Løvens Hule” sidder på rad og række og vurderer håbefulde iværksætteres ideer. Den mest erfarne løve i buret, Jesper Buch, har knyttet nære bånd til flere af sine medinvestorer gennem tiden. 

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne chokerer: Nøgenmodel

Det afslørede han, da seerne fik mulighed for at stille ham spørgsmål efter sidste uges afsnit af programmet. Den tidligere ”løvinde” gennem tre sæsoner, Birgit Aaby, 52, er nærmest blevet familie for den 44-årige Jesper Buch, som har været med fra starten. 

LÆS OGSÅ: ‘Løvens hule’-hustru: Jeg blev såret og ked af det

– Jeg har etableret meget stærke venskaber. Stadil (Christian Stadil, som forlod programmet i 2019, red.) er blevet en af mine bedste venner. Jacob Risgaards og min familie rejser på ferie sammen, og Birgit Aaby er min reservesøster. Jan er min meget tro følgesvend. Jeg har et godt forhold til alle løver, svarede den ellers så hårde investor, der har det med at bide fra sig, når iværksætterne ikke leverer overblikket over den forretningsidé, som de søger penge til.

LÆS OGSÅ: Er det her den bedste idé i ‘Løvens hule’?

Overfor seerne løftede Jesper Buch ydermere sløret for, hvordan det er at være millionær.

– Bedre end at være på røven – nemmere. Men husk dog på, at man ikke bliver lykkeligere, fordi man har en god økonomi, svarede Buch, som også blev spurgt, om han forventede, at hans tre børn også bliver iværksættere.

– Jeg håber, mine børn vil komme til at lave det, de elsker mest. Jeg skal hjælpe dem alt det, jeg kan, hvis de går samme retning, men de bestemmer naturligvis selv.

LÆS OGSÅ: ‘Løvens hule’-stjerne er blevet single