Jes Dorph fylder 60: Det har været vildt!

Mr. News kan i dag fejre sin fødselsdag nummer 60.

Det er ikke til at se, at Jes Dorph-Petersen befinder sig i sin karrieres efterår, for tv-værten er stadig her, dér og allevegne, når man tænder for sit fjernsyn. Men forud for sin 60-års fødselsdag i dag reflekterer han over, hvor længe han vil fortsætte som en af Danmarks mest populære skærmtrolde gennem årtier.

For pensionsalderen nærmer sig, men Jes Dorph har endnu ikke taget stilling til, om han vil tage imod den.

– Det ved jeg ikke. Jeg er nået den alder, hvor jeg bliver ved, så længe jeg har lyst og har kræfterne. Jeg kan godt mærke, at det ikke bliver nemmere at komme op om morgenen. Men jeg har det privilegium, at jeg kan stoppe, når jeg vil.

- Jeg kan altid finde på noget andet at lave. Jeg kan holde foredrag eller indtale lydbøger. Jeg har altid været lønslave, så det kunne være sjovt at prøve at være freelancer, siger han til HER&NU i forbindelse med den fore-stående runde fødselsdag.

LÆS OGSÅ: Mr. News fylder 75: Ole Thisted er “still going strong”

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvor vildt det gik for sig, da Mascha Vang fejrede datterens fødselsdag.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg fylder 40 år: For træt til fest

Værre at fylde 50

Selv om der nu kommer til at være et 6-tal foran hans alder, er det ikke et faktum, der tynger ham synderligt.

– Jeg har efterhånden vænnet mig til det. Jeg synes, det var værre at fylde 50. Det er irrationelt, men jeg har da haft mine overvejelser undervejs, hvor jeg tænkte, det var noget lort, for så er man jo halvgammel. Men der er ingen grund til at tænke videre over det.

- Jeg har besluttet, at det er ok. Ved 50 år, der blev man halvgammel, men nu er jeg der, hvor jeg er i hardcore TV2 Charlie-segment, fortæller tv-værten, der gennem årene har høstet et utal af priser for sin måde at være vært på.

LÆS OGSÅ: Fuzzy fylder 80 år: Det er en gave

Det har været vildt

Ud over at være nyhedsoplæser på TV2 gennem to årtier, har han også prøvet kræfter med underholdnings-programmer som supplement til den mere alvorlige nyhedsdel.

Fra sit første ægteskab med lægen Lene Lindholm har han sønnen Jens-Emil, 19. – Det største er at have min søn. Det er det vigtigste, siger Jes. (Foto: Anthon Unger)
Fra sit første ægteskab med lægen Lene Lindholm har han sønnen Jens-Emil, 19. – Det største er at have min søn. Det er det vigtigste, siger Jes. (Foto: Anthon Unger)

– Jeg har stukket af fra nyhedsstudiet med Station 2 og morgen-tv. Jeg har altid haft et underholdningsgen i mig, og sammen med Jens Gaardbo var jeg blandt de første, der sprang ud og ikke kun var nyhedsvært. Men det var mit fundament og min base. Og gudskelov kunne jeg godt være loose og alligevel vende tilbage, lyder det fra Jes om karrieren.

LÆS OGSÅ: Skruen var på vej gennem foden: Hilde Heick opereret igen

Trods afstikkerne til andre programmer var det altid nyhedshjertet, der bankede hårdest.

– Da jeg virkelig havde travlt, vidste jeg, at nyhedsrummet var mit hjem. Det er først nu, jeg er begyndt at kigge tilbage på det, jeg har lavet.

Nu er jeg nået den alder, hvor jeg ved, der ikke er lige så meget tilbage. Der er ingen tvivl om, at det har præget mig mest, at jeg var nyhedsvært i 20 år. Det har været vildt. Det tegnede min karriere med alt, hvad det indebar, siger fødselaren.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-dommers store sorg: Mor er død

Ude af misbruget

Han indrettede med egne ord sine dage, så han kunne få sin elskede rødvin, men i dag er Jes Dorph-Petersen ude af sit alkoholmisbrug, som han kæmpede med over flere omgange. Og i dag er han ikke bleg for at betegne den kamp som en af de vigtigste i sit liv.

– Det har været en kæmpe sejr, for det har lettet mit liv meget. Nu skal jeg ikke slås med det, og jeg savner det heller ikke, siger Jes Dorph-Petersen til HER&NU forud for, at han snart fylder 60 år.

Siden 2016 har Jes Dorph været i et forhold med sminkør Mai-Britt Haurholm, 57. (Foto: Michael Stub)
Siden 2016 har Jes Dorph været i et forhold med sminkør Mai-Britt Haurholm, 57. (Foto: Michael Stub)

Han har i dag et afslappet forhold til alkohol. Og det skyldes ganske enkelt, at han holder sig væk fra det.

– Jeg fik jo stoppet et misbrug, før det blev et stort problem. Der er ingen grund til at eksperimentere med det. I dag svarer det til at gå fordi chokoladeskålen uden at tage et stykke, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Keld Heick stopper: Færdig på DR

Derfor vil der heller ikke være alkohol i glasset på den runde fødselsdag, der skal fejres med inderkredsen.

– Jeg fejrer den på dagen med middag med familien og hygge med de nærmeste. Vi ved ikke, om vi skal ud at spise. Men det skal vi nok, lyder vurderingen.

Ud over sønnen, Jens-Emil, tæller familien kæresten, sminkøren Mai-Britt Haurholm, som han har været kæreste med i mere end tre år. Før Mai-Britt var han gift med Louise Dorph, som han blev gift med, efter at han og Jens-Emils mor, Lene, blev skilt.

LÆS OGSÅ: Ghita Nørby efter bruddet: Trist at være alene