'Jersey Shore'-stjerne erklærer sig skyldig: Risikerer 15 år i fængsel

Realitystjernen og hans bror kan ende med at sidde mange år bag tremmer.

'Jersey Shore'-deltageren Mike 'The Situation' Sorrentino og hans bror, Marc, er havnet i en alvorlig situation, de ikke lige kan slippe ud af - og det kan ende med at koste dem mange år bag tremmer.

Brødreparret blev i 2014 tiltalt for ikke at have betalt skat af hele deres indkomst mellem 2010 og 2012, hvor der gik $8,9 millioner - omkring 54 millioner kroner - ind på kontoen, og siden blev de også anklaget for flere ting - blandt andet dokumentforfalskning og for bevidst at have forsøgt at undgå at betale skat.

LÆS OGSÅ: Officielt: ‘Jersey Shore’ vender tilbage

Nu har brødrene så indgået en aftale med myndighederne, og i morgen - fredag - vil de officielt erklære sig skyldige i lovovertrædelserne. Det skriver The Blast og TMZ, der begge citerer det amerikanske justitsministerie. Mike og Marc Sorrentino afviste ellers at indgå en aftale med myndighederne så sent som i sidste uge, men siden har de altså skiftet mening.

Det vides ikke, hvad aftalen med myndighederne indeholder, men det har tidligere været fremme, at 'The Situation' risikerer 15 års fængsel, mens hans bror står til hele 25 år bag tremmer.

Det er ellers planen, at Mike 'The Situation' Sorrentino skal medvirke i i den nye sæson af 'Jersey Shore', når holdet senere i år rejser til Miami for at feste. Spørgsmålet er så, om denne sag nu sætter en stopper for det.

LÆS OGSÅ: Så vildt bor hun: ‘Jersey Shore’-stjerne sælger millionvilla

SE BILLEDERNE: ‘Jersey Shore’-stjerne gift

LÆS OGSÅ: Kendt milliardarving springer ud som realitystjerne