Jennifer Anistons vilde hemmelighed

Den succesfulde skuespillerinde mangler ikke penge, tøj eller luksus, men det kan man ikke sige om hendes bror.

Hollywoodstjernen Jennifer Aniston gemte i mange år på en hemmelighed, hun fandt pinlig. Hendes halvbror AJ lever nemlig som hjemløs på Los Angeles’ gader og stræder.

Der er langt mellem Jennifers glamourøse hverdag og lillebrorens alternative livsstil.

Han lever det simple liv og sover på en madras i sin varevogn.

De to søskende har altid haft et anspændt forhold, og AJ har tidligere indrømmet, hvor svært det er at være i familie med stjernen. Det gjorde han klart i 2013, hvor han endnu en gang fik et spørgsmål om sin berømte søster.

- Det er sket siden folkeskolen (at folk har spurgt ind til Jennifer Aniston, red.). Det har været røvirriterende i årevis. Ingen kommentarer, fastslog han.

LÆS OGSÅ: Jennifer Aniston: Pres mig ikke til at få børn

Tante for tredje gang

Men i december fik Jennifer Aniston så en anledning til at invitere på kaffe og kage, for da gjorde AJ, 25, og hans kæreste Adriane, 25, nemlig Jennifer til tante for tredje gang, da de under dramatiske omstændigheder fik sønnen Ryat.

Midt på gaden gik vandet på den højgravide Adriane, og det hjemløse par måtte selv finde vej til hospitalet, hvor de lånte en kørestol og ræsede ind på fødestuen. Ironisk nok ligger hospitalet, hvor Adriane fødte, kun få kilometer fra Jennifer Anistons millionvilla.

LÆS OGSÅ: Jennifer Aniston afslører sin vægt

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.