Jannie Faurschou danser i tilbud efter ‘Vild med dans’

I sidste uge røg skuespilleren ud af ‘Vild med dans, og siden er det strømmet ind med tilbud.

Af Lotte Knudsen - 24. september 2021 kl. 20:59

I sidste uge kunne Martin Reichhardt, 38, for sidste gang svinge Jannie Faurschou, 71, rundt på gulvet i ‘Vild med Dans’. De blev nemlig det første par, som ikke fik stemmer nok til at gå videre konkurrencen. Efter afgørelsen har Jannies telefon og mail dog været rødglødende.

Rundt omkring i stuerne sidder flere mandfolk, som er klar til at tage Martins plads.

– Jeg har fået de sødeste tilbud. Folk har skrevet til mig: Jeg vil gerne danse med dig, fortæller Jannie Faurschou og fortsætter:

– Dem der skriver, er folk som har set programmet, og tænker hende kunne jeg da godt danse med, nu skal hun jo ikke danse med ham, Martin, mere, fortæller skuespilleren.

LÆS OGSÅ: Amalie misundelig på Mascha: Det burde have været mig

En af bejlerne kom endda med et spændende forslag.

– En af dem foreslog, at vi kunne tage en prøvetime hos Martin, men så måtte jeg altså fortælle ham, at det er der ikke råd til, fortæller Jannie.

LÆS OGSÅ: KÆMPE ændring får konsekvenser for ‘Vild med dans’

Tilbuddet var dog, ifølge Jannie, på ingen måde romantisk.

– Nej, han var gift og han var meget ordentlig, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er de nye ‘X Factor’;-dommere

Jannie har dog ikke planer om at svinge hofterne igen foreløbig.

– Jeg har desværre ikke tid, forklarer hun.

Jannie Faurschou og Martin Parnov Reichardt. (Foto: Anthon Unger)