Janni Ree raser over TV3: De har fuldstændig skam-klippet mig!

Efter at have set det nyeste afsnit 'Forsidefruer' er Janni vred. Hun føler selv, at der skal meget til, før hun siger fra. Og det gør hun altså nu.

Det var en ubehagelig oplevelse for 51-årige Janni Ree, da hun i weekenden så det nyeste afsnit 'Forsidefruer', hvor turen går til Færøerne.

I afsnittet bliver det vist, at både Janni Ree og Tina Lund for alt i verden vil have det største og det bedste værelse. Det ender med, at Tina får værelset, og det er Janni bestemt ikke tilfreds med. Samtidig ser man hende brokke sig over blandt andet maden, og at hun fryser.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Rachel går til kamp mod sin mor

Alt i alt giver det et billede, som Janni ikke kan genkende.

- Jeg blev chokeret og tænkte, at det var løgn, da jeg så det. Jeg har også lige talt med Amalie. Hun sagde: "Ja men Janni, det er jo slet ikke dig". Det virker, som om jeg brokker mig fra A til Z. Men jeg er altid den, der indordner mig og tager de små værelser. Så jeg synes simpelthen, det er at skam-klippe mig, så jeg ikke engang kan kende mig selv. Det er så strengt!, siger Janni.

LÆS OGSÅ: Brutal kamp: Rønne beskytter Linde

(Foto Janus Nielsen)
(Foto Janus Nielsen)

Hun har efterfølgende kontaktet produktionsselskabet Blu, der klipper programmerne, for at klage over sagen.

- Men de prøver bare at snige sig uden om og sige, at det kan de ikke lave om nu, og at det da er meget sødt, siger hun.

Janni fortæller, at Jackie Navarro bakkede hende op på turen ved at sige, at det er rigtigt, at hun altid har fået de små værelser på alle rejser gennem tiden - men Jackies kommentarer er klippet fra. Derfor føler Janni, at det virker som om, at ingen af de andre fruer bakker hende op.

LÆS OGSÅ: Mathilde Caffey advarer ‘X Factor’-deltagerne

Hensyn til Tinas ridesport

'Forsidefruer'-stjernen har allerede modtaget en del kritik på de sociale medier, selvom afsnittet til nu kun er tilgængeligt på Viaplay.

- Jeg får svinere af folk, og det er da modbydeligt at få sådan nogle beskeder, som om jeg er sådan en grådig én, der bare vil løbe med det største værelse, siger hun.

Det er ikke første gang, at Janni er utilfreds med klipningen af programmet. Hun har før været involveret i en konflikt, som medførte konsekvenser og kritik fra seere.

LÆS OGSÅ: Helt nyt look: Kan du kende Jackie Navarro?

- TV3 vurderer, at godt jeg kan godt klare det. Jeg får altid bare besked på, at de andre har noget, de skal tage hensyn til, som at Tina skal tage tænke på sin ridesport. Jeg har før mistet både jobs og foredrag, fordi det var klippet så dårligt. Er jeg bare den, der skal køres over?, spørger hun.

Realityportalen er i dialog med TV3, der meget gerne vil kommentere på sagen. Derfor bliver en opfølgende artikel udgivet på dagen, hvor afsnittet bliver vist på tv.

Afsnittet af 'Forsidefruer' sendes på TV3 på torsdag den 18. marts klokken 20.00 og kan streames på Viaplay.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy i hast på hospitalet