Janni Ree: Han kunne være død

Det skulle have været en skøn tur i Ree Park, men nu er babyen indlagt akut på Randers Sygehus.

En skøn tur til Ree Park endte med, at to måneder gamle Helmer nu er akut indlagt på Randers Sygehus.

LÆS OGSÅ: CHOK! ‘Paradise’-par er gået fra hinanden

Forsidefruen Janni Ree er selvsagt i chok.

- Det er forfærdeligt. Han er jo bare to måneder gammel, siger Janni Ree til HER&NU og fortsætter:

- Da de nåede frem til hospitalet stoppede han med at trække vejret. Så de kæmpede for hans liv. Var de ikke kommet til  hospitalet, havde vi mistet ham, fortæller den chokerede mormor.

Janni Ree fortsætter.

- Det er en RS-virus. Han var snottet og hostede. Han kunne ikke selv hoste slimet op, så han blev undersøgt. Han havde også besvær med at trække vejret. Nu får han ilt og sondemad, men heldigvis er han i gode hænder. De har en speciel børneafdeling, fortæller Janni Ree og tilføjer, at den lille oven i det hele også har fået en blodforgiftning.

Helmer er datteren Nathalies yngste søn. Derudover har hun og hendes mand også sønnen Hubert på 21 måneder.

Artiklen fortsætter under billedet af Nathalie med sønnen Helmer. 

LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-par i modvind: Hemmelighed gav problemer

Under besøget i Ree Park bor familien i lejligheden i parken, så de heldigvis ikke har så langt til hospitalet.

Janni og Karsten Ree var selv for nylig hårdt ramt af corona, og Janni mistænker tingene for at hænge sammen.

- Vi er stadig meget medtagede her en måned efter. Vi hoster stadig. Måske har vi været ramt af en kombination. RS-virus og corona er jo lidt i familie, fortæller Janni.

- Vi håber lille Helmer har det bedre i morgen, nu han også får lidt at spise. Det er meget at tabe 500 gram for sådan en lille størrelse, slutter Janne Ree.

LÆS OGSÅ: Baris Balo forlovet: Deler cute video