Janni og Karsten afslører vilde bryllupsplaner

Bryllupsklokkerne ringer igen for Janni og Karsten.

Sidste år i april blev de smedet sammen på Rudersdal rådhus, men Janni og Karsten Ree går nu med endnu vildere bryllupsplaner.

- Vi vil giftes på savannen i Kenya, afslørede parret i restaurant Grøften under sidste uges åbning af Tivoli.

Karsten Ree ejer ferie-resortet Karen Blixen Camp i Masai Mara i Kenya, og parret roder med planer om det ultimative romantiske bryllup blandt hyæner og løver i de smukkeste omgivelser på den afrikanske savanne.

– Vi vil gøre det på afrikansk manér blandt 500 Masaikrigere og fest i to dage, fortalte de, mens de hyggede sig sammen med de mange andre kendte i den legendariske restaurant i Tivoli.

Her blev der spist rejemadder og drukket snaps i uhyggelige mængder med en stemning i topklasse.

LÆS OGSÅ: Karsten og Janni gift

LÆS OGSÅ: Janni og Karstens brevkasse: - Hvordan har I det med alt det sladder om jer?

LÆS OGSÅ: Janni og Karsten vender tilbage

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.