Pyrus pusler med nye planer: Åbner op om misbrug

Jan Linnebjerg nedlægger efter julesæsonen sin mangeårige optræden med 'Alletiders Nisse' for at prøve nyt, herunder holde foredrag om sit liv

I 27 år er Jan Linnebjerg trukket i Pyrus-kostumet og har fungeret som omrejsende nisse. Men efter denne sæson har den populære julekalender-figur fra 'Alletiders Jul' valgt at indstille underholdningen.

LÆS OGSÅ: Stor afsløring: Melvin Kakooza skal være vært på dette TV-program…

– Det er okay at lægge ham på hylden. Siden 1994 har han været en del af mit liv. Det er ikke fordi, jeg er træt af ham, men det vil nok klæde mig at stoppe, erkender den 61-årige skuespiller efter en optræden i Næstved Storcenter.

SE BILLEDERNE: Så søde var ‘Forsidefruerne’ som børn

– Det bliver vemodigt, og jeg har let til tårer. Jeg var 34 år, da jeg startede, men jeg lignede jo en knægt på 17 år, mindes Jan Linnebjerg, der pusler med nye planer i nisseærmerne.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Thomas Skov fortæller om ‘Jaget vildt’...

– Juleomsætningen har været væsentligt for mit budget, og når jeg ikke har den mere, så må jeg finde på noget andet, siger han, og kommer nærmere ind på et nyt tiltag.

– Jeg vil holde foredrag om mit liv og lægge op til dialog med publikum. Det skal være et åbent forum med relevans, så jeg vil fortælle om mine op- og nedture, afslører 'Cool Jul'-sangeren.

LÆS OGSÅ: Sådan mindes familien Mopper

Han vil blandt andet komme ind på, hvordan han blev Pyrus, sin vilde opvækst i Herning og alkoholmisbrug.

Artiklen fortsætter under billedet.

Åben om misbrug

– Pyrus har sat mig i bås, og det er gået ud over at få andre rolletilbud. Men det har også været sindssygt berigende, siger Jan Linnebjerg. (Foto: Peter Hauerbach)
– Pyrus har sat mig i bås, og det er gået ud over at få andre rolletilbud. Men det har også været sindssygt berigende, siger Jan Linnebjerg. (Foto: Peter Hauerbach)

Det sidste har han tidligere været åben om, blandt andet i 'Til Middag Hos' på TV3.

– Jeg er ikke flov eller skammer mig ved at indrømme, at jeg er alkoholiker. Det er desværre en sygdom, der kommer snigende og er uhelbredelig, men der kan gøres noget ved den, sagde han i programmet.

LÆS OGSÅ: Tv-kendis blev tilbudt fastansættelse for sex

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Sofie Pallesen fortæller om sin rolle i den nye juleforestilling  ‘Nissebanden i Julemandens Land’…

Ved hjælp af et misbrugscenter har han fået nogle redskaber til at tackle trangen til våde varer. Når det så er sagt, må Jan Linnebjerg også indrømme, at det kan blive svært at drible uden om Pyrus i fremtiden.

– Jeg er et impulsivt menneske, og man skal jo aldrig sige aldrig. Hvis et godgørende formål melder sig på banen, så kan det da godt være, jeg siger ja, siger han om sit livs rolle og fortsætter:

– Pyrus’ gode humør og hans måde at se verden på, har givet en masse mennesker noget, så de er kommet videre. Det er fedt at optræde for så mange børn. Jeg bliver sgu glad af det.

LÆS OGSÅ: Ditte Julie og børnene nedlagt af corona