James Bond-legende er død
Skuespilleren Richard Kiel, der blev berømt som Jaws i to agent 007-film, er død.
Den amerikanske skuespiller Richard Kiel, der blev berømt som den tårnhøje skurk Jaws i to James Bond-film, døde onsdag eftermiddag på et hospital i Fresno i Californien bare tre dage før sin 75-års fødselsdag.
Det skriver Hollywood-hjemmesiden TMZ.
Det ældre biografpublikum vil huske Kiel ham som den enorme skurk i "The Spy Who Loved Me" og "Moonraker" med Roger Moore i rollen som den hemmelige britiske spion. Det yngre publikum kender bedst Kiel fra rollen som golftilskuer i filmen "Happy Gilmore"
LÆS OGSÅ: Lady Gaga: Jeg vil vise mit sande jeg
Skilte sig ud fra mængden
Kiel led af den sjældne sygdom akromegali, der kommer til udtryk i en usædvanlig voldsom kropsvækst og var årsag til hans karakteristiske fremtoning.
Han ragede 2,18 meter i højden og udstyret med et tandsæt af stål i rollen som Jaws blev han så elsket af de, der så "The Spy That Loved Me", at instruktøren valgte at gøre karakteren mere sympatisk i den opfølgende James Bond-film.
Før han slog sit navn fast i Bond-filmene i midten af 1970'erne, havde Kiels største rolle været i fængselsfilmen "The Longest Yard" med Burt Reynolds i hovedrollen.
Kiel stod selv øverst på en filmplakat allerede i 1962 i "Eegah", men den huskes kun for at være blandt favoritterne i de kredse, der hylder usædvanligt dårlige film.
Richard Kiel medvirkende i flere tv-serier og udgav i 2002 selvbiografien "Making It Big in the Movies.
LÆS OGSÅ: Skuespiller: Jeg vil også hackes
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.