Jakob Kjeldbjerg ekstremt skuffet: Far er sur

I den kommende sæson ‘Robinson Ekspeditionen’ får en særlig situation Jakob Kjeldbjerg til at tale med store bogstaver til sine deltagere.

Af Caroline Grønne Wigdal - 5. september 2021 kl. 18:55

Den 51-årige ‘Robinson Ekspeditionen’-vært er altid begejstret, når han står på den anden side af optagelserne og kan se tilbage på en afsluttet sæson. Men i år har alligevel været noget helt særligt, og derfor er han meget berørt under premieren på sæson nummer 22 af programmet.

– Jeg er dybt lykkelig over, at det overhovedet kunne lade sig gøre at lave en ‘Robinson Ekspedition’ midt i en pandemi. Så det i sig selv er et mirakel. Det har jeg også stået og banket ind i deltagernes hoveder, da vi stod ude i Den Dominikanske Republik. Det er fuldstændig vanvittigt, at det er lykkes at stå ude på en caribisk ø og lave ‘Robinson Ekspeditionen’! Så jeg er Danmarks gladeste mand i dag, hvor jeg skal vise episode 1 for mine deltagere, siger Jakob Kjeldbjerg til Realityportalen, der møder ham til premieren på realityprogrammet.

LÆS OGSÅ: Pitzner afslører: Vi er kærester

Artiklen fortsættes under videoen…

Han beskriver sæsonens deltagere som 22 stærke personligheder, der er håndplukket ud af 3000.

For Jacob selv er det sæson nummer 16. Det skulle i virkeligheden have været sæson nummer 17, men sidste år blev ekspeditionen aflyst på grund af corona. Selvom han nu har været med i så mange sæsoner, er begejstringen for formatet ikke blevet mindre, og derfor er det også ægte følelser, der blusser op hos ham.

LÆS OGSÅ: Amalie indrømmer: Jeg græder om aftenen

Faste ‘Robinson’-seere ved, at ekspeditionslederen af og til hæver stemmen, og det kommer i den grad også til at ske i den nye sæson.

– Når deltagerne ikke holder sig inde for det, jeg forventer af dem, så bliver far sur. Det har man oplevet før, og det kommer man til at opleve rigtig for alvor i år. Jeg plejer at skælde lidt ud, men den får et nøk op i år, siger den garvede vært.

LÆS OGSÅ: Lise Rønne om særlig aftale i ‘Vild med dans’: Det er ikke til diskussion

‘Robinson Ekspeditionen’ har premiere mandag den 6. september klokken 20.00 på TV3 og Viaplay. 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Tv3 Danmark (@tv3dk)

Læs mere om