Jaffer afslører: Corona-isolation hjalp mig i ‘Bachelor’

Det er tydeligt, at kvinderne i ‘Bachelor’ er til lange lokker, grønne øjne og et stort smil. Men gælder begejstringen også omvendt? Det åbner den nye bachelor nu op om.

Af Caroline Grønne Wigdal - 15. juni 2021 kl. 09:08

Det er netop kommet frem, at Casper Berthelsen ikke længere er den eneste mand i ‘Bachelor’, der kan tilbyde kvinderne en rose. For nu har Jaffer Janjooa også meldt sin ankomst og vil  finde kærligheden.

De fleste kan nok godt forstå, at den 31-årige model og landskabsarkitekt fra København havde nerverne en smule uden på tøjet, da han skulle møde de 13 kvinder, som alle stod helt forventningsfulde med øjnene i hans retning.

LÆS OGSÅ: Bendtner lagt ned af kritik

– Jeg havde da de største sommerfugle i maven, da jeg kom ind. Jeg kender jo ellers ret mange mennesker og ser egentlig mig selv som én, der ikke har problemer med sådan noget. Så jeg prøvede at bygge mig selv op og sige til mig selv: “Hvem ellers skulle kunne gøre sådan noget? Du skal bare ind og være dig selv. Hvis de så synes, du er forfærdelig og sender dig hjem den næste dag, så må det være deres problem”, husker Jaffer om tiden inden mødet.

Artiklen fortsættes under billedet…

Foto: Lotta Lemche/TV 2

Det hele var gået meget hurtigt op til rejsen til Rhodos, og derfor var den nye bachelor glad for, at han på grund af omstændighederne med corona skulle være i isolation i en uges tid i sit hus på øen, inden han skulle møde kvinderne for første gang.

LÆS OGSÅ: Nu flytter ung mor fra kæresten

– Det hjalp rigtig meget, at der lige var nogle dage til at forstå, at nu var jeg der altså. Så kunne jeg blive mentalt klar. Men jeg var mega nervøs, da jeg skulle ind og møde pigerne første gang, for det var jo alle sammen piger, som var taget derned for Caspers skyld. Så jeg skulle ind og vinde deres tillid og respekt og opmærksomhed, siger han.

Første møde med kvinderne

Men da Jaffer først var ankommet til villaen, skulle det hurtigt vise sig, at der ingen grund var til at være nervøs, for han tændte straks julelys i øjnene hos samtlige kvinder. Heldigvis blev han også selv meget positivt overrasket.

LÆS OGSÅ: Kunne Ida huske Jasmin? Nu forklarer hun hele situationen

– De gav et mega godt førstehåndsindtryk. Da jeg kom gående op og så dem, så så de jo bare så sindssygt dejlige ud alle sammen. Det var sikkert også på grund af, at hele seancen bare var så smuk. Men de tog alle sammen godt i mod mig, og dem, som var med til at tage særligt godt imod mig, det var også dem, som jeg fandt rigtig interessante fra starten, forklarer han.

Han indrømmer gerne, at han også mærkede begejstringen hos pigerne.

– Jeg har jo bare siddet og set med uge efter uge, hvor det bare har været Casper, Casper, Casper. Man kan godt se, at der er nogle af pigerne, hvor der ikke længere er den samme gnist, som da de mødte ham den første dag. Så det var sindssygt fedt at se, at jeg kunne få det frem i deres øjne igen. Så må vi se, om det forbliver, griner Jaffer.

LÆS OGSÅ: Bendtners big business: Jonglerer med millioner

LÆS OGSÅ: TV 2-stjerne afslører graviditet