Jackie og Janni afslører: Hun skal være den nye frue

De to babes fra ‘Forsidefruer’ peger på en erstatning for Karina, for hvem sæson 11 bliver den sidste i rækken.

Af Caroline Grønne Wigdal - 27. januar 2022 kl. 18:55

Når den nye sæson ‘Forsidefruer’ engang i foråret når til sidste afsnit, vil det for Karina von d’Ahé være det absolut sidste, for hun har meddelt, at hun trækker sig fra programmet.

Det sker, efter hun har medvirket siden sæson 5.

Artiklen fortsættes under videoen, hvor Jackie sætter navn på den frue, hun ser som den nye medvirkende i ‘Forsidefruer’… 

LÆS OGSÅ: Amalie og døtrene har fået corona: Så hårdt ramt er hun

Derfor har både Jackie Navarro og Janni Ree gjort sig nogle tanker om, hvorvidt der kommer en ny frue i gruppen, og hvem det i så fald bliver.

Faktisk håber Jackie på mere end bare et enkelt nyt medlem i ‘Forsidefruer’, fortæller hun.

– Jeg kunne godt tænke mig, at der kom en ny frue ind. Jeg kunne faktisk godt tænke mig, at der kom et par stykker ind. Jeg synes, vi skal have noget mere liv ind. Vi skal have en sjov, kantet person ind i vores program. Som kan få os til at grine lidt. Det synes jeg vi mangler, fortæller hun, da der i anledning af den nye sæson afholdes pressemøde.

Jackie selv har været en del af ‘Forsidefruer’ siden sæson 2, som blev sendt i 2017.

LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller afslører druk og alkoholmisbrug

Navnet på den nye

Både Janni og Jackie vil gerne sætte et navn på den nye forsidefrue.

– Jeg har jo nogle i tankerne. Janni og jeg har tænkt lidt på Maria Donna. Hun er jo en meget kantet person og super omsorgsfuld og underholdende. Men jeg kan ikke lige komme i tanke om, hvem de andre skulle være, men jeg synes bare, det kunne være sjovt, at der skete lidt mere i programmet, siger Jackie og tilføjer:

– Uanset hvad, om Karina var stoppet eller ej, så havde jeg håbet på, at der kom en ny ind.

Maria Donna er blandt andet kendt fra TV3-programmet ‘Familien fra Holtewood’.

Udover Karinas exit, er også Sarah Louise Christiansen en af de fruer, der tidligere har trukket sig. Det gjorde hun efter sæson 4.

LÆS OGSÅ: Prins Nikolai indtager Paris i gigantisk regnfrakke