'Forsidefruer' (Foto: TV3)
'Forsidefruer' (Foto: TV3)

Jackie: Denne 'Forsidefrue' har overrasket mig mest

Der er især én af de andre fruer, der har overrasket Jackie.

Den fjerde sæson af 'Forsidefruer' er i fuld gang, og hver torsdag kan seerne igen følge livet hos Jackie, Sarah Louise, Janni, Amalie, Gunnvør og Tina. Sæsonen er den tredje med Jackie Navarro, der ikke medvirkede i den første sæson af TV3-serien, og i denne omgang kommer man til at se en lidt mere fri Jackie, der vil give den mere gas.

Under optagelserne til de tre sæsoner har Jackie for alvor lært de andre deltagere at kende, og der er især en af de andre 'Forsidefruer', der har overrasket hende positivt.

- Tina har overrasket mig positivt, fordi jeg er kommet lidt tættere på hende, og hun har åbnet sig meget mere op. Jeg troede, at hun var lidt mere Miss Perfect og ikke ville sige noget, der måske var lidt frækt. Men det må jeg altså sige, at hun godt kan, griner Jackie og fortsætter:

- Hun kan godt give den gas. Det er stadig på en pæn måde, men hun kan godt lige give den lidt ekstra. Det var jeg meget overrasket over, lyder det fra Jackie.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise bekræfter: Dropper ‘Forsidefruer’ – men får nyt program

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Hun afløser Sarah Louise i ‘Forsidefruer’

Taler ikke om Sarah Louise

Da snakken falder på, om nogle af fruerne har overrasket hende negativt, slår hun fast, at det er der ikke blandt deltagerne i den kommende sæson fem, som optagelserne er i fuld gang med.

- Nej ... ikke nogle af dem, der er her nu i hvert fald, siger Jackie.

LÆS OGSÅ: Derfor er Karsten Ree slet ikke med i den nye sæson af ‘Forsidefruer’

LÆS OGSÅ: Sarah Louise efter modvind: Derfor er jeg stadig med i ‘Forsidefruer’

Det er dog ingen hemmelighed, at Jackie og Sarah Louise, der stopper efter den nuværende sæson fire, ikke længere er gode veninder, men det er ikke noget, Jackie vil fortælle om.

- Den eneste, jeg ikke taler med, det er Sarah, men det har jeg ikke lyst til at sige noget om. Det skaber bare meget mere drama, end det gavner, og så går det ud over en masse andre mennesker. Der bliver heller ikke sagt så meget i programmet, hvad det handler om – bare at det er privat, siger Jackie og fortæller, at produktionen ellers gerne vil have hende til at tale om det.

- Jeg er selvfølgelig mange gange blevet spurgt ind til det, og så svarer jeg, at jeg ikke rigtig taler om det. De prøver selvfølgelig at få så meget om det som muligt, men jeg ser ingen grund til at sidde og kaste med sten.

Om der alligevel kommer lidt med om problemerne mellem Jackie og Sarah Louise kan du se i den nuværende sæson af 'Forsidefruer', der sendes hver torsdag klokken 20:00 på TV3.

LÆS OGSÅ: Dansk realitydeltager afbryder forlovelsen: Jeg er knust

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne afbryder forlovelsen