Irriteret 'Paradise'-vinder: Jeg stjæler ikke jeres penge!

Lenny Pihl, vinderen af 'Paradise Hotel' sæson 14, vil give børn på børnehjem en god jul... Men bliver mødt af skeptikere.

Lenny Pihl, der vandt 'Paradise Hotel' i 2018, har igangsat en pengeindsamling til fordel for børn, der bor på børnehjem. Projektet kalder han Projekt Julegave, og hans mål er at give børn på børnehjem julegaver.

Men Lenny har nu også erfaret, at selv gode gerninger kan få skeptikere til tasterne - han har nemlig modtaget en række beskeder fra folk, der ikke tror på projektet og på, at pengene rent faktisk går til børn på børnehjem.

LÆS OGSÅ: Lenny og Julie: Sådan er det at lave tv sammen

- Det gør mig faktisk ret ked af det, når folk er skeptiske, skriver Lenny på sin Instagram og uddyber overfor Realityportalen:

- Der er ikke mange, som er så kritiske, og jeg havde måske regnet med flere dumme beskeder i indbakken. Men der er stadig et par stykker, og det irriterer mig helt vildt. Der er oprettet en konto i banken specifikt til det her projekt, og indsamlingsnævnet er inde over alt og skal have dokumentation for hver en krone, der bliver købt gaver for fra den konto.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: ‘Ex on the Beach’-hunks med i stort tv-program

Betaler selv en masse for projektet

Ifølge Lenny gør det ham ikke noget, at han selv donerer ekstra meget for at få sit projekt til at lykkes, for det er ikke dét, der er hans fokus:

- Min idé med hele det her projekt var at gøre en fantastisk gerning for nogle andre end mig selv og samtidig vise, at jeg har hjertet på det rette sted og ikke vil have noget negativt image overhovedet. Jeg betaler selv alle udgifter, der har været undervejs, og med det mener jeg benzin, broafgift, overnatninger osv. Men det betyder ikke noget, for når jeg sætter mig noget for, så går jeg hele vejen, fortæller Lenny Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på

Så selvom Lenny er irriteret over de skeptikere, der ikke ved, hvad de skal tro om projektet, så fortsætter han ufortrødent med sin indsamling:

- Vores mål er at samle penge ind til alle de børnehjem, vi kan nå frem til den 22. december, og jeg hviler ikke, før vi er i mål. Vi kæmper hårdt og bruger al vores fritid på at få det her til at lykkes, så hvis folk har rosende ord og vil hjælpe til, er de mere end velkomne. Vi har lige nu købt gaver ind til to børnehjem og er i fuld gang med at samle ind til det næste, afslutter Lenny.

Er du interesseret i projektet, eller har du lyst til at donere, så tjek projekt_julegave på Instagram. Mere info finder du også på billedet herunder.

LÆS OGSÅ: Thomas Skov indrømmer: Jeg tabte min datter på gulvet

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-deltager: Programmet kostede mig min uddannelse