Foto: TV3
Foto: TV3

Irina: Jeg var en 'outsider'

Irina Babenko afslører nu på sin blog, at selvtillid bestemt ikke er noget, hun altid har haft.

Den storbarmede, mørkhårede reality-babe har mange unge fans i Danmark, der ser op til realitystjernen og beundrer hendes enorme selvsikkerhed. Men nu afslører Irina Babenko på sin blog, at selvtillid ikke er noget hun altid har haft.

- Som skøjteprinsesse var jeg 95 procent af tiden ikke i tvivl om, at jeg var den bedste, og på isen havde jeg tonsvis af selvtillid, men så snart jeg forlod isen, eller da jeg stoppede helt, forsvandt den selvtillid fuldstændig, skriver Irina på bloggen.

Ofte kæmper teenagere med at finde ud af hvem de er, og hvor de hører til henne. Det er også noget, Irina har kæmpet med i netop disse år. Hun beskriver sig selv som at have været lidt af en 'outsider', men har altid set positivt på sin situation.

LÆS OGSÅ: Irina: En af mine bedste reality-oplevelser

Har i dag fundet sig selv

Efter usikkerheden som følge af at være stoppet som skøjteprinsesse, mener Irina i dag at have genfundet sig selv, og hun er meget tilfreds med, hvordan hun er endt.

- Efter at have genfundet mig selv i starten af 20′erne, så har jeg arbejdet på mig selv, i de retninger jeg ville, og no matter hvad der sker hver dag, så vil jeg aldrig bytte liv med nogen, skriver Irina.

Realitystjernen er selv opmærksom på, hvad der har givet hende selvtillid, og råder andre til at gøre det samme.

- Find ud af hvad I vil, omring jer med mennesker på jeres vej, som gør livet endnu bedre for jer, få viden indenfor de ting der interesserer jer, skriver Irina på sin blog.

LÆS OGSÅ: Irina flytter sammen med kæresten

Selvtillid handler ikke om udseende

Irina mener at de udfordringer og oplevelser hun har været igennem, har været med til at give hende den selvtillid hun har i dag. Reality-baben er nemlig ikke i tvivl om, at selvtillid kommer indefra.

- Selvtillid er, at man ved, hvad man er værd, og derfra er det ligegyldigt, hvad der kommer af udfordringer på vejen, da man altid ved, hvem man er som menneske, skriver Irina på sin blog og fortsætter:

- Selvtillid er ikke den perfekte vægt, ideélt udseende og en bestemt mængde penge så man kan få alt, hvad man vil. Selvtillid er den indre balance, der gør at hverdagen fungerer harmonisk med de forestillinger man har om sin egen lykke og livet fremover.

LÆS OGSÅ: Irina endnu en gang udsat for stalking

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.