Irina: Jeg er blevet udnyttet

Realitystjernen er langt fra tilfreds med den behandling - eller mangel på behandling - som hun har fået i forbindelse med realitykalenderen.

Efter sommerferien blev Irina Babenko ringet op af Kit Nielsen, der står bag reality-kalenderen 2015. Kit ville gerne have Irina med i kalenderen, og det takkede realitystjernen ja til, HVIS hun måtte godkende billederne inden. Det måtte Irina gerne, men de fik aldrig skrevet en kontrakt på det, og det fortryder hun i dag, afslører realitystjernen på sin blog.

- Som regel skriver jeg altid en kontrakt under, inden jeg kaster mig ud i noget som helst, men eftersom jeg ALDRIG kunne forestille mig, at dette kunne ske med hende, så var det en fejl fra min side at dukke op til shootet, inden Kit sendte mig kontrakten, hvor alt stod sort på hvidt, skriver Irina på sin blog.

LÆS OGSÅ: Irina om livet i Danmark: Modstand på modstand

Iskold løgn

Netop fordi Irina kendte Kit, som havde kontaktet hende, rykkede hun kun for kontrakten en enkelt gang inden selve photoshootet, som hun tog til uden kontrakt.

- Jeg gik derfra med ord fra Kit om, at hun nok skulle sende kontrakten til mig snarest, og at billederne ville blive sendt til mig til godkendelse når de var klar. Jeg var slet ikke i tvivl om, at hun selvfølgelig ville gøre det. Tiden gik og jeg ventede, indtil jeg så releasefest invitationen for kalenderen, skriver Irina på sin blog, og fortsætter:

- Min intuition begyndte at fortælle mig, at der var noget helt galt, men sommetider tror jeg på det bedste i de forkerte folk, og jeg nægtede at tro på, at hun så iskoldt kunne have løjet over for mig og udnyttet mig. Måske noget naivt af mig, når jeg er i denne branche!

Irina blev klar over, at hun hverken ville få den aftalte betaling eller muligheden for at godkende sine billeder.

LÆS OGSÅ: Linse skal have lavet mindre bryster

Går ikke den juridiske vej

Irina er blevet opfordret til at gå rettens gang med sagen, og det var også en vej, som hun hellere end gerne havde taget. Men det skulle ikke gå udover Scandecor, som Kit havde hyret som mellemmand i forhold til hele kalenderen.

- Min beslutning blev, at det så bare måtte gå ud over MIG, for jeg kunne ikke se, at det andet ville være fair at gennemføre, og det var ikke, hvad jeg havde lyst til af flere grunde! SÅ JEG HAR INTET GJORT VED DET, skriver hun og understreger:

- Jeg ville egentlig bare have en undskyldning og de ting, der blev lovet, jeg havde ikke lyst til at ødelægge det hele! Men hvorfor hulen lover man folk ting, som man allerede fra start af VED, at man ikke kan holde!? Man kunne jo bare sige: “Du har intet at skulle have sagt, og vi vælger billederne selv, du får intet ud af det, blot dit billede i kalenderen, så vær tilfreds med det”. Så kunne jeg forholde mig til det og ikke føle mig røvrendt, hvis jeg havde valgt at gøre det alligevel.

Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra Kit Nielsen og har fremlagt Irinas version for hende, men hun har ikke svaret på vores henvendelser.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Irina afslører babyens køn

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.