Irina sammen med kæresten Morten. (Foto: Irinathediva/Instagram)
Irina sammen med kæresten Morten. (Foto: Irinathediva/Instagram)

Irina flytter sammen med kæresten

Reality-divaen skal nu til at bo sammen med sin udkårne.

Der er i den grad kærlighed i luften mellem Irina og hendes kæreste den kendte super-dj Faustix med det borgerlige navn Morten Brangstrup Olsen. Så meget, at parret nu skal til at flytte sammen.

Det skriver Irina på sin blog efter at hun og 24-årige Morten Brangstrup Olsen havde været ude og shoppe til den helt store guldmedalje.

- Jeg fik dog mest shoppet alt muligt praktisk, da jeg prøver at flytte ind hos min kæreste og flytte hjemmefra, igen… hvilket betyder, at jeg prøver at få plads til alle mine ting hos ham i de her dage. Wish me luck!, skriver 26-årige Irina på sin blog.

LÆS OGSÅ: Irina: Jeg fandt kærligheden i Rusland

Glæder sig til at flytte sammen

Til Realityportalen.dk fortæller Irina, hvorfor parret har valgt at flytte sammen netop nu.

- Vi var sammen konstant, og det blev bare nemmere, hvis vi fandt en løsning. Jeg glæder mig til at være mere sammen med ham, da han rejser ofte og har meget travlt. Så vi vil gerne udnytte al den tid, vi har sammen, siger Irina til Realityportalen.dk.

Og selv om parret ikke har været kærester i flere år, så er realitystjernen slet ikke i tvivl om, at det er det rigtige at gøre.

- Vi er slet ikke nervøse for, at det er for tidligt, vi har det super sjovt sammen og har brug for hinanden i hverdagen. Vi har også allerede planlagt sommerferien sammen på Ibiza, hvor Morten skal arbejde, siger hun.

LÆS OGSÅ: Irina afslører: Derfor siger jeg farvel til reality-tv

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.