Irina endnu en gang udsat for stalking

En helt almindelig tur i Netto blev noget af en uhyggelig oplevelse for Irina.

Af Jeanet Rosenkjær Horstmann - 24. marts 2014 kl. 16:24

Selv om Irina har sagt farvel til livet som realitystjerne for at prøve nye ting af, så mærker hun stadig bagsiden ved at være kendt fra tv.
På sin blog fortæller Irina blandt andet om en uheldig episode i fredags, hvor hun oplevede at blive stalket.
– Jeg blev stalket hele vejen rundt i Netto, hvor han så begyndte at tale engelsk til mig og russisk bagefter og spørge om alt muligt. Jeg skulle bare ud derfra, men… det går ikke skide hurtigt med 3 tunge poser. Og bare lige for at toppe det, så var der en anden dude, der gik efter mig til opgangen, hvor det var meget tydeligt, at han INTET havde at gøre der, og han bare ventede på, jeg tog nøglerne frem, skriver Irina på sin blog.
LÆS OGSÅ: Irina afslører: Derfor siger jeg farvel til reality-tv
Ikke første gang det sker.
Og det er på ingen måde første gang, der sker for den mørkhårede skønhed, fortæller hun til Realityportalen.dk.
– Jeg har oplevet en del gange, at jeg bliver fulgt efter, men når der er mange mennesker omkring mig, så gør det mig ikke noget. Det er mest, når jeg bliver fulgt til døren og den slags, så bliver man mere obs, siger Irina til Realityportalen, der nu kraftigt overvejer at flytte.
– Altså det er ikke sjovt, men man kan jo ikke gå og være bange konstant. Jeg har i hvert fald foreslået min kæreste, at vi flytter nu, slutter hun af.
LÆS OGSÅ: ‘Fristet’-Irina: Her er min kæreste
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.