Foto: TV3
Foto: TV3

Irina afslører: Derfor siger jeg farvel til reality-tv

Livet som realitystjerne er for Irinas vedkommende nu et overstået kapitel, og hun har vist sig for sidste gang i et reality-program.

Vi mødte hende for første gang i TV3's realityprogram 'Fristet' tilbage i 2012, og siden er hele Danmark kommet på fornavn med skøjteprinsessen Irina.

Foruden 'Fristet' har hun nemlig også medvirket i 'Divaer i junglen', 'Selvoptaget', 'Party på Ibiza' og 'Mig og min mor'. Men nu er det altså slut, og Irina sender sit realityliv på pension.

Det afslører hun på sin blog med overskriften:

- Jeg bukker og nejer og takker af, skriver hun på sin blog.

LÆS OGSÅ: ‘Fristet’-Irina: Her er min kæreste

Har prøvet det hele

Den mørkhårede skønhed fortæller her til Realityportalen.dk, hvad der lægger bag hendes beslutning.

- Jeg føler, jeg har prøvet de ting, jeg skulle. Og det har aldrig været planen, at jeg skulle deltage i det i så mange år, selvom der kom flere tilbud. Det har været super sjovt, men jeg ser ikke mig selv som værende realitystjerne mere, jeg tror, at jeg har brug for videreudvikling nu, siger Irina til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Jeg har andre planer og projekter, som har brug for mit fokus 100 procent. Og jeg kan mærke på mig selv, at jeg også har fået andre interesser nu, og jeg har ikke brug for at vise Danmark mit liv på tv mere. Jeg vil gerne være mere privat og kun dele lidt ud af mit liv på bloggen, når jeg har lyst.

LÆS OGSÅ: Irina om sex-klip: Det er så pinligt at se

Har tænkt på det længe

At trække sig helt tilbage fra spotlightet er ikke en beslutning, Irina har taget over natten, men det er noget, hun har tænkt på længe.

- Jeg har selvfølgelig tænkt på det her længe, og jeg har fået anbefalet det flere gange, at jeg skal stoppe med reality-tv, hvis jeg vil lave noget andet slags tv eller film. Men jeg har gjort det, som jeg synes var sjovt og blevet ved med reality-tv, fordi jeg ikke kan se, hvorfor det skal begrænse mig i noget, siger hun.

LÆS OGSÅ: Irina skælder ud: Nej tak til mænd med kærester og koner

Stopper mens legen er god

For Irina er valget om at lægge realitylivet bag sig er spørgsmål om at stoppe, mens legen er god.

- Det her valg er simpelthen taget, fordi jeg nu har deltaget i så meget, at jeg selv synes, at det er godt at stoppe her. Jeg tror nogle er overrasket over mit valg, og nogle er ikke. Jeg har elsket at være på tv, siger hun og fortsæter:

-Jeg elsker selve processen og især de gange, jeg har fået lov til at være mere involveret i den. Der er så mange muligheder herfra, og selvfølgelig skal det suppleres med en uddannelse, slutter Irina af.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Irina indtager ‘Mig og min mor’

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.