Irina Babenko om aftenens premiere: Jeg er nervøs

'Selvoptaget' er titlen på DR3's nye reportageserie, som skildrer fem kendte realitydeltagere i med- og modgang, og særligt Irina Babenko ser spændt frem mod aftenens premiere.

Mange tror måske, at det at være realitystjerne i Danmark er glitter og glamour. Verden har dog vist sig at være en anden for de fem tidligere realitydeltagere, der nu på modigt vis lukker Danmark helt ind i den private del af deres liv i det nye DR3-program 'Selvoptaget'.

Irina Babenko, som bla. er kendt for 'Fristet' og 'Divaer i junglen', har som en af de fem deltagere haft et håndholdt kamera med sig rundt i et halvt år, og har filmet både de gode og mindre gode episoder i sit liv.

- I begyndelsen synes jeg, at det var rigtig sjovt at sidde og snakke foran kameraet, og jeg havde så meget at fortælle. Men med tiden ændrede det sig lidt- også selvom jeg virkelig havde lyst til at lukke seerne ind i vores verden og vidste, at det var vigtigt, at jeg viste alle aspekter af mit liv, forklarer hun til Realityportalen.dk.

SE TRAILEREN FOR PROGRAMMET HER

Hverdagen som realitystjerne

Den smukke realitydeltager opfordrer seerne til at se programmet, og hun glæder sig til at lukke danskerne ind i sit liv.

-  Jeg tror, at der er mange unge mennesker, som vil synes, at det er spændende at se, hvad der sker, når vores programmer slutter. 'Selvoptaget' har fokus på vores liv herhjemme i Danmark, hvordan hverdagen ændrer sig, når man er et genkendt ansigt, siger Irina.

Den tidligere ’Fristet-deltager’ lægger dog ikke skjul på, at det at have et kamera med rundt til forskellige arrangementer, godt kan give nogle udfordringer.

- Det er svært at filme alt med håndholdt kamera, men det var den eneste måde, man kunne forsikre seerne om, at det her er ’the real deal’ og der er intet, der er opstillet. Det var svært at filme udendørs, og der bliver råbt en masse ting efter en, når man er reality-deltager, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson er 'Årets realityvært 2013'

Folk kan være negative

Reality-deltageren har også oplevet, at mange ikke ønsker at være med i programmet.

- Selvom folk måske kun er med 1-2 sekunder, så gør folk noget stort ud af, at de i hvert fald ikke skal være med i programmet, og den meget nedladende attitude gjorde, at jeg lige skulle overvinde mig selv, når jeg skulle tage kameraet med ud, fortæller Irina.

Her kort før premieren på programmet er den smukke realitystjerne spændt, og hun er sikker på, at programmet er unikt.

- Det her bliver jo rigtig stort, det er jo aldrig set før. Så jeg er spændt og meget nervøs faktisk. Jeg har aldrig været så nervøs for et program før, og jeg har aldrig fortalt så mange ting om mit liv på tv før, slutter Irina af.

Se med, når 'Selvoptaget' får premiere på DR3 i aften klokken 21.30.

LÆS OGSÅ: Møde de 'Paradise'-deltagere her

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.