Inden operationen: Dronningen slappede af i Trend

Dronning Margrethe tilbragte i sidste uge et par dage i det kongelige jagthus i Trend.

Det bekræfter Kongehuset overfor HER&NU.

SE BILLEDERNE: Dronning Anne-Marie mindes kong Konstantin

I sikkerhed bag de tunge bjælker i jagthuset, kunne hun her opleve stormen Ottos rasen, inden turen efter weekenden gik tilbage til København.

Dronning Margrethe i Trend i marts 2021. (Foto: Kongehuset)
Dronning Margrethe i Trend i marts 2021. (Foto: Kongehuset)

Dronningen skal på onsdag skal gennemgå en større rygoperation på Rigshospitalet.

Hun har i mange år været plaget af en slidgigtbetinget forsnævring af rygmarvskanalen i lænden, en såkaldt ‘spinalstenose’, som betyder instabilitet i lænderyggen.

LÆS OGSÅ: Grev Felix beholder investering i mors ekskærestes firma

I forbindelse med sygdommen har dronningen aflyst eller udsat alle sine officielle arrangementer, og mandag formiddag var det derfor kronprins Frederik der stod for den offentlige audiens på Christiansborg.