Ilse Jacobsen sagde nej til 'Løvens Hule'

Den 55-årige forretningskvinde havde svært ved at udstille sig selv som millionær.

Gummistøvle-dronningen Ilse Jacobsen medvirker i DR-programmet 'Løvens Hule', hvor hun er én af fem forretningsfolk, der kan vælge at investere i en dansk iværksætters idé. Selvom Ilse lader til at være faldet godt til i programmet, har hun tilsyneladende haft sin tvivl - for nyligt afslørede hun nemlig, at hun oprigtigt havde sagt nej til at deltage:

- Først havde jeg enormt svært ved at udstille mig selv i kategorien som millionær. For jeg ser ikke mig selv sådan. Jeg er jo bare mig selv, grinede den 55-årige forretningskvinde.

PREMIERE: Så er ‘Løvens Hule’ endelig tilbage på skærmen

Bliver gal

Ilse valgte dog alligevel at deltage i programmet, og er nu ved at vælge de iværksættere, hun måske skal investere sin tid og penge i. Og hun afslører, at hun godt kan blive gal, hvis kandidaterne ikke lever op til hendes forventninger:

- Det er personerne, jeg vælger at investere i. Ikke deres brand. Så jeg kommer meget tæt på de personer, hvis idé, jeg vælger at investere i. Derfor bliver jeg også gal, hvis folk spilder min tid ved for eksempel at komme uforberedt eller lyve.

Ilse Jacobsen lancerede brandet "Ilse Jacobsen Hornbæk" i 1993, og hun fortæller, at det er lysten til at være kreativ der er hendes drivkraft. I dag blomstrer hendes forretning med både tøj- og skobutikker, eksport til 25 land, blomsterforretninger, en serie med spa- og skønhedsprodukter og et luksuskarbad i hjembyen Hornbæk.

Løvens Hule kan ses hver tirsdag på DR1 kl 20.45

LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard sender blomster til Mopper

LÆS OGSÅ: Her er den dejligste bagerhunk

Artiklen er oprindelig bragt i HER&NU.

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.