IKKE SET PÅ TV: 'Vild med dans'-deltager opløst i tårer

Da kameraerne slukkede, kunne 'Vild med dans'-deltageren ikke holde tårerne tilbage.

Det var en nervepirrende omgang, da Abdi Ulad og Malene Østergaard overlevede fredagens omdans mod Jannie Faurschou og Martin Parnov Reichhardt. Det endte godt for den 30-årige marathonløber og hans partner, der kunne ånde lettet op efter afgørelsen, men alligevel brød Malene sammen, da kameraerne slukkede.

LÆS OGSÅ: Jackie får vild operation: Var for nervøs og aflyste første gang

- Jeg er også bare en meget følsom person. Det pibler bare ud. Jeg var forberedt og sagde til mig selv: "Okay, nu tager du dig sammen, hvis i ryger ud, så græder du ikke, du skal lige koncentrere dig". Men jeg havde slet ikke lige tænkt over, hvad jeg skulle gøre, hvis vi gik videre. Så jeg blev simpelthen lige taget med af stemningen, siger Malene efter programmet til Realityportalen.

I videoen fortæller Abdi og Malene, hvordan de har det efter omdansen. Artiklen fortsættes herunder...

LÆS OGSÅ: Voldsom scene afbrudt i 'Forsidefruer': Flere skulle trøstes

Hun understreger, at det er glædestårer, og at de bare er virkelig lettede og taknemmelige for en uge mere i programmet. Men for Malenes vedkommende sidder oplevelsen fra sidste sæson 'Vild med dans' stadig lidt i kroppen.

I 'Vild med dans' 2020 måtte hun nemlig sammen med sin daværende partner, håndboldspiller Lars Krogh Jeppesen, forlade konkurrencen som det første par.

- Det var også super ærgerligt, og der var jeg jo også bare så ked af det på min partners vegne, så jeg ville være så ked af det, hvis det skulle ske igen i år, siger Malene og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Mathias Käki om Milles nye partner: Måtte ringe til ham efter programmet

- Jeg har jo stået i situationen før, og vi har bare haft det så godt, og jeg kender Abdi så godt nu. Han er er virkelig det dejligste menneske. Så at stå der og måske skulle sige farvel til hinanden og sige farvel til oplevelsen, det var bare virkelig træls.

Abdi og Malene var på gulvet i en vals og høstede 12 point fra dommerne, hvilket placerede dem på en 10. plads. Nu er de klar til at hoppe i træningslokalet og kæmpe for, at de forhåbentlig ikke skal i omdans næste fredag.

LÆS OGSÅ: CHOK: Dette par vil i aften forlade 'Vild med dans'