IKKE SET PÅ TV: Var tæt på at trække sig fra ‘Vild med dans’

Mascha Vang frygtede, at det hele skulle slutte fredag eftermiddag.

Af Rikke Lynge - 2. oktober 2021 kl. 08:55

Mascha Vang lider af migræne efter at have fået et piskesmæld for år tilbage, og lidelsen spænder somme tider ben for Maschas planer. Hvilket den også allerede gjorde i starten af ‘Vild med dans’, hvor Mascha måtte aflyse en træning grundet migræne, og i går på den store liveshow-dag var den gal igen, hvilket gav Mascha en frygt for at skulle trække sig fra konkurrencen.

– Jeg var godt nok rigtig bange for, at det hele var i fare. Jeg havde det så fint, da jeg vågnede i morges, og så lige pludselig fik jeg bare kvalme og var nødt til at tage en migrænepille, og det gjorde også, at jeg har været påvirket af pillen hele dagen. I løbet af aftenen viste jeg Thomas min hånd, og den rystede bare. Pillen hjælper på migrænen, så jeg ikke har ondt i hovedet, men hele min krop var bare virkelig påvirket af pillen og sløver mig, og det er jo ikke optimalt, fortalte Mascha til HER&NU efter fredagens liveshow.

LÆS OGSÅ: Lyset slukkes: Ude af ‘Vild med dans’

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Mascha fortæller om sin migræne

LÆS OGSÅ: Har investeret i ’Vild med dans’-stjerne

Mascha kunne sagtens mærke pillen under prøven, men til selve liveoptræden gik adrenalinen ifølge hende selv ind og overtog. Og selvom Mascha fredag aften kunne nyde dansen, så frygter hun, at migrænen en dag vil ødelægge eventyret i ‘Vild med dans’.

– Det er min største frygt i det her – ingen tvivl om det. Det vil være så ærgerligt, og det var jeg også virkelig bange for i dag, og jeg var nok også lidt lettet, da vi havde danset, over, at det gik det hele. Jeg kunne godt mærke tidligere på dagen, at jeg tænkte – “det skal bare ikke have lov at ødelægge det for mig”, forklarer Mascha.

LÆS OGSÅ: Klar til ‘Vild med dans’

Ifølge Maschas dansepartner Thomas Evers Poulsen, så hjælper dansen Mascha til at få det bedre, og det er Mascha slet ikke i tvivl om er rigtigt.

– Jeg har haft færre anfald end tidligere, og jeg tror, det hænger sammen med den måde, jeg lever på lige nu, hvor jeg er meget striks med min kost, og så bare det med, at jeg bevæger mig så meget. Der er jo gang i min krop på en helt anden måde, fortæller Mascha.

LÆS OGSÅ: Amalie misundelig på Mascha: Det burde have været mig

Ifølge Thomas så kan der jo kun være én forklaring på Maschas bedring med migrænen.

– Hvis man samler alt det her overordnet, så står der jo Thomas. Det er mig, der gør hele forskellen, siger han og krammer Mascha, mens de begge griner.

LÆS OGSÅ: Christiane taler ud om forlovelse